Uafgjort mod AGF

14.04.2024 16:11

Søndag eftermiddag det 2-2 på Ceres Park, da AGF fik udlignet i overtiden. Daniel Wass og Sean Klaiber scorede vores mål. 

Opgøret startede som en begivenhedsrig affære. Allerede efter bare fem minutters spil kunne Daniel Wass headede os foran, da Yuito Suzuki serverede et perfekt hjørnespark for midtbanespilleren, der sikkert sendte os på 1-0.

Desværre holdt den føring kun knap tre minutter. AGF udnyttede her en omstilling og kunne derfor bringe sig hurtigt på 1-1 ved Magnus Knudsen.

Herefter fulgte en længere periode, uden de helt åbne målchancer til nogen af holdene.

Da opgøret havde rundet knap en halv times spil, begyndte vi langsomt at sætte os mere og mere på spillet. Sean Klaiber sendte bolden tilbage Josip Radosevic, som straks lagde et indlæg ind i hovedet på en fri Vallys, der desværre måtte se sit hovedstød gå snert forbi mål.

Kort før pausen tilfaldt endnu en pæn chance til Nicolai Vallys, som denne gang sendte bolden et stykke over AGF-målet.

Mere skete der ikke i de første 45 minutter, og derfor gik vi til pause med stillingen 1-1.

Anden halvleg var til at begynde med meget frem og tilbage, mens der opstod løse muligheder til begge hold.

Efter godt en times spil blev der dog ændret på det, da Sean Klaiber sendte en fremragende afslutning ind i det lange målhjørne og bragte os tilbage på sejrskurs med scoringen til 2-1.

Hjemmeholdet forsøgte herfra at presse os længere tilbage som kampen skred frem, men vi formåede fint at holde i bolden og spille os ud af hjemmeholdets pres.

Det lignede længe en sejr, men i overtiden udlignede AGF desværre til 2-2, og dermed måtte vi nøjes med det ene point i Aarhus.