U19 tog fra Haderslev med tre point

29.04.2024 09:31

Lørdag gik turen til Haderslev i Sønderjylland for cheftræner Menno van Dam og hans U19-tropper, der skulle krydse klinger med SønderjyskE i U19-Ligaen.

Her skulle de forsøge at bygge videre på den flotte stime af sejre, der inden opgøret talte tre sejre i træk. I weekendens kamp blev der tilføjet endnu en sejr til stimen, da SønderjyskE blev besejret på eget græs.

Bertram Kvist lagde for med sin scoring efter en lille halve times spil, mens Adam Claridge kort efter kunne udbygge fra 11-meter-pletten til 2-0, hvilket også var stillingen ved pause.

I anden halvleg skulle vi helt frem til slutminutterne, før opgørets tredje og sidste scoring faldt. Det var ligeledes en blågul en af slagsen, da Malek Bakhit kunne lukke og slukke med sit mål til 3-0, der også blev kampens slutresultatet.

Med sejren spiller U19-holdet sig helt tæt på toppen af U19-Ligaen, som FC Midtjylland fører med tre point. Dog har vores blågule U19-talenter spillet én kamp mindre end midtjyderne.

SønderjyskE - Brøndby IF 0-3
0-1 Bertram Kvist
0-2 Adam Claridge
0-3 Malek Bakhit

Se highlights fra kampen.

Startopstilling:
Noah Sømmergaard
Waldermar Bjergfelt
Ludwig Vraa
Lukas Larsen
Adam Claridge
Mathias Jensen
Jonathan Agyekum
Bertram Kvist
Oliver Lauritsen
Danial Riaz
Gustav Nøhr

Bænken: 
Philip Søndergaard
Mads Pasternak
Mamadou Jalloh
Malek Bakhit
Benjamin Kold
Jakob Wissmann

Stream U19-Derby på Brøndby TV
Næste opgave for U19-holdet bliver et Derby på Bane 2 i Brøndby, når FC København kommer på besøg onsdag aften.

Kampen kan streames med abonnement til Brøndby TV+, hvor kampstart er kl. 19:00.