Overblik: 17 spillere skal afsted med landshold
05.09.2023 06:34
Landsholdspausen står atter for døren, efter vi vandt vores fjerde sejr på stribe over Randers FC i søndags.
I denne artikel giver vi dig overblikket over, hvilke spillere fra Superliga-truppen og Masterclass som skal afsted med deres respektive landshold i løbet af september.
Nicolai Vallys 🇩🇰
Nicolai Vallys for første gang i karrieren udtaget til det danske A-landshold, som møder San Marino og Finland i kvalifikationen frem mod næste års EM-slutrunde i Tyskland.
Yuito Suzuki U22 🇯🇵
Suzuki er udtaget til det Japans U22-landshold, som skal spille hele tre kampe i løbet af landsholdspausen.
Først møder japanerne Pakistan og Palæstina henholdsvis 6. september og 9. september, mens de møder Bahrain i deres sidste kamp 12. september.
Mateusz Kowalczyk U20 🇵🇱
Midtbanespilleren er udtaget til det polske U20-landshold, som møder Tyskland på hjemmebane 11. september.
Mathias Kvistgaarden og Jonathan Ægidius U21 🇩🇰
Angriberen og målmanden er endnu engang udtaget til U21-landsholdet og de to venskabskampe mod Frankrig og Slovakiet, som spilles henholdsvis 7. september og 11. september.
Ludwig Vraa, Malek Bakhit, Clement Bischoff og Noah Nartey U19 🇩🇰
De fire U19-spillere fra Masterclass er udtaget til U19-landsholdet, som spiller en miniturnering i Herning fra 4. til 10. september.
Oscar Schwartau og Lukas Larsen U18 🇩🇰
De to spillere skal afsted med U18-landsholdet, som deltager i en venskabsturnering i Sverige.
Her møder de danske drenge Sverige 9. september, mens de møder enten Belgien eller Norge 12. september alt afhængig af resultaterne.
André Escobar, Danial Riaz og Philip Søndergaard U17 🇩🇰
De tre U17-spillere fra Masterclass skal deltage i en venskabsturnering i Køln i Tyskland som forberedelse til EM-kvalifikationen i oktober i Georgien.
Danskerne møder Italien og værterne fra Tyskland i de første to kampe henholdsvis 7. og 9. september, mens de slutter af med at møde Israel i deres sidste kamp 12. september.
Sander Larsen, Jacob Ambæk og Ali Al-Najar U16 🇩🇰
De tre U17-spillere skal afsted med U16-landsholdet, som som deltage i en venskabsturnering i Belgien. Her møder danskerne Tyrkiet, Portugal og Belgien.