Optakt: Stats og info om Brøndby IF - Randers FC

01.09.2023 07:49

Brøndby IF – Randers FC
Brøndby Stadion
7. runde af 3F Superligaen

Dommer: Jacob Karlsen
Kickoff: 3. september kl. 16:00
TV: 6’eren og discovery+

Karantæne
Ingen

Karantæne ved næste advarsel
Ingen 

Superligaform
Brøndby IF: V-V-V-T-T (9 ud af 15 mulige point)
Randers FC: V-T-T-T-U (4 ud af 15 mulige point)

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
07.05.2023 Randers FC 1-3 Brøndby IF
23.04.2023 Brøndby IF 0-4 Randers FC
09.10.2022 Randers FC 2-3 Brøndby IF
11.09.2022 Brøndby IF 2-2 Randers FC
01.05.2022 Randers FC 2-1 Brøndby IF

Vinkler om kampen
Brøndby IF har vundet tre Superliga-kampe i træk. Sidst det skete, var fra maj til juli 2022.

Brøndby IF har også tre clean sheets i træk – de blågule skal dog bruge to clean sheets mere for at tangere deres klubrekord på fem clean sheets i træk i 3F Superligaen (sket tre gange: 1992, 1996 og 2013).

Brøndby IF er sammen med AGF de eneste to klubber, der er noteret for tre clean sheets i denne Superliga-sæson.

Ser man på Brøndby IF’s første kamp i september måned sidste år, så mødte de blågule den gule fare i Horsens, og efter 0-0 ved pausen kunne Brøndby IF tage hjem med alle tre point takket være scoringer af Ohi Omoijuanfo og Simon Hedlund.

Brøndby IF har spillet 50 Superliga-kampe mod Randers FC. De er endt med 26 sejre til Brøndby IF, 13 uafgjorte og 11 nederlag. Målscoren er 82-55 set med Brøndby IF’s øjne.

25 af de 50 Superliga-kampe mod Randers FC har været på hjemmebane. Her lyder statistikken på 13 sejre, syv uafgjorte og fem nederlag. På hjemmebane er målscoren 37-25 i vestegnens favør.

Da Brøndby IF i kampen mod Vejle lavede straffespark, indhentede de AaB på 3F Superligaens 1. plads over flest begåede straffespark. Begge klubber er begået 120 straffespark.

Den debuterede keeper Patrick Pentz reddede dog straffesparket, og dermed er 29 af de 120 straffespark blevet reddet (AaB’s statistik lyder dog på 30 redninger på 120 forsøg imod).

Patrick Pentz er den 14. østriger til at spille Superliga-fodbold, men den første til at trække Brøndby-trøjen over hovedet.

Med Ohi Omoijuanfos scoring i det 71. minut i mandagskampen mod Vejle, der fortsatte tendensen med at Brøndbys mål primært scores i 2. halvleg. Således er 66,6% af sæsonens scoringer sat ind efter pausen.

Ses der på samtlige 1.085 Superliga-kampe Brøndby IF har spillet, så er deres 1.844 scoringer fordelt 813-1.031 på henholdsvis første og anden halvleg, svarende til at 55,9% af målene er scoret efter pause-teen.    

Ud af de 50 tidligere Superliga-kampe mod Randers FC har Brøndby IF scoret først i 31 tilfælde, hvilket har resulteret i 25 sejre, tre uafgjorte og tre nederlag.

Omvendt har Randers FC scoret kampens første mål i 16 tilfælde, hvilket er endt med en sejr til Brøndby IF samt syv uafgjorte og otte nederlag.

Det er første gang Brøndby IF spiller 3F Superliga på datoen 3. september.

Men ses der på tiden før 3F Superligaen, har Brøndby IF tidligere spillet fire kampe i divisionsregi på datoen 3. september og har vundet tre af kampene:

03.09.1977 Frederiksberg BK 0-1 Brøndby IF (3. division)
03.09.1978 Lyngby BK 2-3 Brøndby IF (2. division)     
03.09.1983 B 93 0-1 Brøndby IF (1. division)
03.09.1989 Brøndby IF 0-2 OB (1. division)

Selvmål, røde kort og straffespark
Selvmål: 7 (BIF 1, RFC 6)  
Udvisninger: 10 (BIF 5, RFC 5)
Straffespark: 14 (BIF 10 (8 mål), RFC 4 (4 mål))

Dommerne
Det er den 26-årige Jacob Karlsen, der skal forsøge at dele sol og vind lige på søndag. Han er i gang med sin 2. sæson som Superliga-dommer, og har indtil videre dømt 15 Superliga-kampe. Karlsen har fem gange fløjtet for straffespark, men har endnu ikke uddelt et rødt kort i 3F Superligaen.

Jacob Karlsen har en gang tidligere dømt en Superliga-kamp med deltagelse af Brøndby IF, det var den 2. april 2023, hvor de blågule hjemme tabte 0-3 til Viborg FF.

Linjedommere: Victor Skytte og Jakob Mastrup
4. dommer: Benjamin Helm Svedborg
VAR: Michael Tykgaard
AVAR: Christian Just Brixen