Brunch i Skovdahl Lounge inden Derby

14.09.2023 08:29

Søndag 24. september er der Derby på Brøndby Stadion, og her har du mulighed for at få den perfekte optakt til kampen i blågule rammer i Ebbe Skovdahl Fan Lounge med en lækker brunch fra vores partner Jespers Torvekøkken.

Dørene åbner kl. 11:00, og forud for kampen kan du reservere bord og samtidig bestille en brunchtallerken, der serveres mellem kl. 11:00 og 11:30.

Kampstart er kl. 14:00.

Brunchtallerkenen indeholder:

  • Lakserillette med rødløg og peberrod toppet med dild
  • Røget skinke med rygeost og radiser
  • Paprikakrydret brunchpølser med timian
  • Røræg med purløg
  • Saltet bacon
  • Yoghurt med bærkompot og knas
  • Brie og oliven
  • To slags brød og smør

Menuen serveres sammen med et glas koldt juice og friskbrygget kaffe fra kanden.

Menuen koster kr. 149,-.

Køb billetter til brunch i Ebbe Skovdahl Fan Lounge.

Bemærk, I skal bestille alle billetter i samme ordre, hvis I ønsker at sidde sammen. Hvis I er en større gruppe, kan I bestille hhv. seks- og syvmandsborde, hvor I sparer 149,- pr. bord.

Bemærk også, at kampbillet ikke er inkluderet i prisen. Seneste ankomsttid til reserverede borde er kl. 11:30. Husk at medbringe din billet, hvis du har bestilt bord.