Billetsalget til hjemmekampen mod Viborg FF starter torsdag

27.09.2023 09:41

I næste weekend venter der igen en hjemmekamp på Brøndby Stadion, når Viborg FF kommer på besøg søndag 8. oktober kl. 16:00.

Billetsalget til kampen starter i morgen, torsdag, kl. 13:00.

Her kan billetabonnementer og Brøndby Junior-medlemmer også trække deres gratis billet via billet.brondby.com.

Årlig samarbejdsklubdag
Kampen mod Viborg FF er samtidig den årlige samarbejdsklubdag, og derfor vil den nordlige Stavnskær Elektrik-tribune være fyldt af tusindvis af spillere og trænere fra vores samarbejdsklubber.

Grundet de mange gæster fra samarbejdsklubberne, er der et begrænset antal billetter til hjemmekampen. Du kan derfor forvente, at kampen bliver hurtigere udsolgt end normalt.