Optakt: Info og stats om Brøndby IF og FC Nordsjælland
26.10.2023 08:44
Brøndby IF - FC Nordsjælland
Brøndby Stadion
13. runde af 3F Superligaen
Dommer: Sandi Putros
Kickoff: 29. oktober kl. 18:00
TV: 3+ og Viaplay
Karantæne
Frederik Alves, Brøndby IF
Karantæne ved næste advarsel
Henrik Heggheim, Brøndby IF – ved gult for en grov forseelse
Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
06.08.2023 FC Nordsjælland 3-1 Brøndby IF
29.05.2023 Brøndby IF 5-1 FC Nordsjælland
10.04.2023 FC Nordsjælland 2-1 Brøndby IF
19.03.2023 FC Nordsjælland 2-1 Brøndby IF
24.07.2022 Brøndby IF 1-3 FC Nordsjælland
Vinkler om kampen
Brøndby IF er fortsat den klub i Superligaen, der er noteret for flest clean sheets i denne sæson. Det er i seks ud af 12 Superliga-kampe lykkedes for Brøndby IF at holde nullet.
En gang tidligere er Brøndby IF og FC Nordsjælland tørnet sammen i 13. spillerunde. Det var i efteråret 2016, hvor Brøndby IF møder FC Nordsjælland på udebane. FC Nordsjælland kom foran 1-0 i det 55. minut ved Godsway Donyoh, men syv minutter før sikrede Jan Kliment et enkelt point til Brøndby IF. Kliment havde i pausen afløst Teemu Pukki.
Frederik Alves er med 1.068 minutters Superliga-bold i denne sæson den Brøndby-spiller, der har fået mest spilletid. Han er 55 minutter foran Nicolai Vallys, men eftersom Alves har karantæne på søndag, er der en god chance for, at Vallys har mest spilletid efter den 13. spillerunde.
Det er nu mere end 11 år siden, at et Superliga-opgør mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland sluttede uden scoringer. Seneste 0-0-kamp mellem de to klubber i Superligaen blev spillet den 2. september 2012.
69 gange tidligere har Brøndby IF mødt FC Nordsjælland i Superligaen. Statistikken siger 41 sejre til Brøndby IF, 14 uafgjorte og 14 nederlag.
Brøndby IF har tabt fire af de seneste fem Superliga-kampe mod FC Nordsjælland. Den enlige sejr var 5-1-triumfen i næstsidste spillerunde i sidste sæson.
Brøndby IF’s målscore mod FC Nordsjælland er 136-74, og Teemu Pukki og Mikael Uhre har tilsammen scoret 17 af Brøndbys mål mod FCN i Superligaen. Pukki er noteret for 10 træffere mod Uhres syv træffere.
32 gange før har Brøndby IF mødt FC Nordsjælland på hjemmebane i Superligaen, og hele 23 af de 32 kampe er endt med en Brøndby IF-sejr. De resterende ni kampe er fordelt på tre uafgjorte og seks nederlag. Målscoren er 80-34 i blågul favør på hjemmebane.
Der er scoret 210 mål i Superligakampene mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland. 84 af målene er scoret i første halvleg mod 126 mål scoret efter pausen. Fire gange er der scoret i 45. minut og hele 12 gange er der scoret i 90. minut – og igen, husk at disse minuttal inkluderer tillægstiden.
De seneste tre opgør mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland – der er spillet i oktober måned – er alle endt 1-1. Eneste oktober-kamp mellem de to klubber, der ikke er endt 1-1, var kampen 2009, hvor Brøndby IF vandt 6-3, blandt andet takket være fire scoringer af Morten ”Duncan” Rasmussen.
Brøndby IF har scoret i deres seneste 18 Superliga-kampe.
Brøndby IF har scoret først i 44 af de 69 tidligere Superliga-kampe mod FC Nordsjælland med 34 sejre, seks uafgjorte og fire nederlag som resultat.
Omvendt er FC Nordsjælland 22 gange kommet foran 1-0, hvilket for Brøndby IF har resulteret i otte sejre, fem uafgjorte og ni nederlag.
Brøndby IF har fire gange før spillet Superliga på datoen 29. oktober, og det uden det store held, da de fire kampe er endt med tre nederlag og blot en enkelt sejr:
29.10.2000 AGF 2-0 Brøndby IF
29.10.2003 Brøndby IF 3-1 BK Frem
29.10.2006 OB 1-0 Brøndby IF
29.10.2018 FC Midtjylland 3-2 Brøndby IF
Selvmål, røde kort og straffespark
Selvmål: 4 (BIF 2, FCN 2)
Udvisninger: 9 (BIF 3, FCN 6)
Straffespark: 18 (BIF 12 (11 mål), FCN 6 (3 mål))
Superliga-form
Brøndby IF: U-V-V-T-V (10 ud af 15 mulige point)
FC Nordsjælland: V-T-U-U-U (6 ud af 15 mulige point)
Dommerne
Fredag 27. oktober runder Sandi Putros 36 år, og han er nu i gang med sin 8. sæson som Superliga-dommer. Han har indtil videre dømt 128 Superliga-kampe, og de er resultatmæssigt fordelt på 64 hjemmesejre, 34 uafgjorte og 30 sejre til udeholdene.
Ud af de 128 Superliga-kampe har Brøndby IF været med i 18 af dem, og de 18 kampe er endt med 12 sejre til de blågule samt tre uafgjorte og tre nederlag.
Putros har fire gange før dømt Brøndby IF mod FC Nordsjælland i Superligaen, og den kombination er nærmest garanti for et målorgie, da de fire kampe har budt på ikke færre end 25 mål. De fire kampe kan ses herunder:
19.11.2017 Brøndby IF 4-2 FC Nordsjælland
22.04.2018 FC Nordsjælland 3-4 Brøndby IF
10.02.2019 FC Nordsjælland 3-3 Brøndby IF
29.05.2023 Brøndby IF 5-1 FC Nordsjælland
Linjedommere: Deniz Yurdakul og Henrik Sønderby
4. dommer: Sebastian Friis Aagerup
VAR: Jonas Hansen
AVAR: Jesper Dahl