Åbent hus i Familie Lounge i efterårsferien
11.10.2023 09:14
Efterårsferien er lige rundt om hjørnet, og i den anledning inviterer vi indenfor i Familie Loungen til åbent hus på Brøndby Stadion mandag 16. oktober.
Det er gratis at deltage, og vi håber at se en masse blågule familier, så kom forbi til en hyggelig eftermiddag fyldt med masser af aktiviteter.
Aktiviteterne foregår primært i og ude foran Brøndby IF's Familie Lounge, som er placeret på den østlige langside nær indgang F.
Du kan se programmet for dagen nederst i artiklen.
Aktiviteter
Foran Familie Loungen kan du teste dine fodbold-skills på vores fartmåler, øve dine skud på vores præcision mål, eller spille en kamp på pannabanen. Derudover kan du frit boltre vores 360 graders bane og på de oppustelige aktiviteter.
Inde i Familie Loungen kan du prøve kræfter af i vores Esport-område, hvor du kan spille det nye EA Sports FC24, Counter-Strike eller bordfodbold og bordtennis eller deltage i en Kahoot Quiz.
Hvis du har lyst til at udforske området omkring Brøndby Stadion på egen hånd, kan du hente dit skattekort i baren i Familie Loungen.
Kortet viser dig rundt til et par af vores stadions mest populære steder, og på hvert stop vil du blive mødt af et spørgsmål, hvor du kan teste din viden om klubben. Alle børn der gennemfører skattejagten, vil modtage en lille præmie.
Sidst har du mulighed for at se din yndlingsspiller træne, når Superliga-spillerne går på Bane 1, foran Familie Loungen.
Vi håber at se en masse af jer til vores åbent hus arrangement.
Dagens program:
Kl. 12:00 - 17:00
Aktiviteter i og ude foran Familie Loungen
Kl. 12:15 - 16:30
Skattejagt rundt på Brøndby Stadion
Kl. 14:00 - 14:15
Kahoot Quiz
Kl. 14:00 - 15:30*
Superligaspillerne træner på Bane 1
Kl. 17:00
Tak for i dag
*Der tages forbehold for ændringer i træningsprogrammet for spillertruppen.