Udsolgt ude mod Lyngby og AGF

17.11.2023 09:24

Vi kan for hele 11. gang i træk i denne sæson melde vores udebaneafsnit udsolgt, da vores udeafsnit til Superliga-kampen mod Lyngby BK og pokalkampen mod AGF nu er udsolgt.

Der venter derfor spillerne knap 3100 fans til udekampen i Lyngby 26. november, og 1500 fans på udeafsnittet til pokalkampen i Aarhus 7. december. 

Vi gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at købe billetter til hjemmeholdets afsnit.

Udebaneafsnit i Lyngby er opdelt i to
Udebaneafsnittet i Lyngby vil være opdelt i et mindre stemningsafsnit på langsiden og et større afsnit bag målet.

Der vil være billettjek ved adgang til stemningsafsnittet, hvilket betyder, at det ikke er muligt at få adgang uden billet til dette specifikke afsnit. Det vil heller ikke være muligt at flytte billet imellem afsnittene efterfølgende.

Praktisk information
Der skal ved indgangen fremvises billede-ID, som stemmer overens med navnet påtrykt billetten, så kontrollér derfor i god tid, at navnet på din billet er korrekt.

Børn fra 0-12 år er fritaget fra at fremvise billede-ID.

Har du brug for at få ændret din billet, så kontakt [email protected] med billetnummer, mail og fulde navn på ejeren.

Det kan du finde mere information om her