Overblik: Ni spillere skal afsted med landshold
17.11.2023 09:40
Efter et intenst Derby i Parken går vi nu ind i en landsholdspause, hvor vi igen skal sende spillere fra Superliga-holdet og Masterclass afsted.
I denne artikel giver vi jer det fulde overblik over, hvilke af vores spillere som skal afsted med deres respektive landshold.
Patrick Pentz 🇦🇹
Vores målmand er igen udtaget til Østrigs landshold, som lægger ud med at møde Estland ude i en EM-kvalkamp, hvor de allerede er sikret en billet til næste års EM-slutrunde i Tyskland.
Dernæst følger en testkamp hjemme mod Tyskland.
Yuito Suzuki U22 🇯🇵
Angriberen skal endnu engang afsted med Japans U22-landshold, hvor japanerne møder Argentinas U22-landshold over to testkampe.
Mathias Kvistgaarden U21 🇩🇰
Angriberen skal igen afsted med U21-landsholdet, som først møder Marokkos OL-hold, mens de i deres andet opgør møder Wales i en vigtig EM-kvalkamp.
Lige nu ligger danskerne på en aktuel tredjeplads i gruppen, mens Wales ligger lige over danskerne på en andenplads, trods de er á point, mens Island fører gruppen.
Oscar Schwartau, Clement Bischoff og Ludwig Vraa U19 🇩🇰
De tre spillere skal igen afsted med U19-landsholdet, som rejser ned til Frankrig, hvor de skal spille tre EM-kvalifikationskampe.
I første opgør møder de Island, mens de i deres anden kamp skal op imod Estland, og i den sidste får modstand fra Frankrig.
Ali Al-Najar, Jacob Ambæk, Sander Larsen U16 🇩🇰
De tre Masterclass-talenter skal deltage i en fire-nationers venskabsturnering i Spanien.
Her møder de Holland i det første opgør, mens de får modstand fra Mexico og Saudi-Arabien i de efterfølgende to kampe.
I sidste måned havde vi også flere spillere i aktion fra Superliga-holdet og Masterclass, og du kan her læse om, hvordan det gik dem.