Mensah: En hårdt tilkæmpet sejr
02.11.2023 22:28
Torsdag aften stod vi over for Randers FC i 1/8-finalen i Oddset Pokalen på Cepheus Park med opbakning fra et udsolgt blågult udebaneafsnit.
Her blev det til videre avancement, da Randers FC blev besejret med 1-0 på et mål af japanske Yuito Suzuki. Anfører Kevin Mensah er glad for at gå videre i Oddset Pokalen, men ville gerne have, at præstationen var mere overbevisende i kampen.
- Det var en hårdt tilkæmpet sejr. Vi er videre i pokalen, og vi vidste, at vi kom over til en kamp, som nok blev sådan. Randers er ikke et nemt sted at spille, og det er dejligt at komme herfra med en sejr og et clean sheet, fortæller anføren.
- Jeg tror, at vi kan alle sammen se under hele kampen, at vi mangler de sidste fem, ti procent, og det kan vi prise os heldige med, at det i dag ikke kostede noget, men det er klart, at vi gerne vil levere bedre. Det er også sådan i pokalturneringen, at det handler om at komme videre, og det gør vi, og det er dét, vi skal tage med, fortæller Kevin Mensah.