Jacob Rasmussen: Fint nok med et point
12.11.2023 13:32
Vores første udebane-Derby i sæsonen løb søndag af stablen i Parken, hvilket samtidig var året sidste af slagsen.
Et intents Derby med mange dueller og spil på midten endte målløst, og begge hold kunne derfor tilføje et enkelt på til kontoen.
Jacob Rasmussen spillede sit første Derby i Parken og sætter ord på nulløsningen, hvor forsvarsspilleren efter kampen var okay tilfreds med det ene point, når det ikke kunne blive til tre.
- Det er lidt en blandet fornemmelse. Jeg tror egentlig, at det er fint nok for os at få et point, når vi ikke kan vinde kampen. Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke kan komme ind og få de tre point. Til vores egen glæde og til alle fansenes glæde, tror jeg, at det ville have været en fed oplevelse at få de tre point, men når vi ikke kan få dem, så er ét point den optimale løsning, fortæller Jacob Rasmussen.
Forsvarsspilleren, der kom til i sommer, så et Derby uden mange chancer, og hvor ét hold ikke for alvor kunne tage teten og diktere kampen.
- Jeg synes, at det generelt var ret en grim kamp. Der er ikke noget hold, der rigtig får sat kampen op og spiller den helt på deres præmisser. De har lidt optræk, vi har lidt optræk. Det er ikke fordi der er alverdens med chancer. For os var det måske lidt en forsvarskamp, og det kunne have været fedt, hvis vi kunne have kommet i nogle lidt bedre positioner de gange, hvor der er lidt optræk til chancer. Men 0-0 herinde er nok heller ikke verdens dårligste resultat, fortæller den venstrebenet forsvarsspiller.