Faninfo til udekampen i Lyngby
24.11.2023 07:34
Søndag skal vi en tur nord på, hvor vi møder Lyngby BK foran et udsolgt udebaneafsnit på 3100 blågule fans.
Vi har i denne artikel samlet praktisk information til jer, som skal op og se kampen.
Praktisk information
Portene til vores afsnit åbner kl. 16:00, to timer før kampstart.
Vi opfordrer de fans, der skal med toget, til at stige af på Sorgenfri station, men der er ikke indsat decideret fodboldtog.
Til dem, der har billet til stemningsafsnittet, er det vigtigt at gemme billetten, når den er scannet første gang, da den skal scannes igen inden indgang til afsnittet. Der vil herefter blive påsat armbånd, der giver adgang til stemningstribunen.
Udebaneafsnit i Lyngby er opdelt i to
Udebaneafsnittet i Lyngby vil være opdelt i et mindre stemningsafsnit på langsiden og et større afsnit bag målet.
Der vil være billettjek ved adgang til stemningsafsnittet, hvilket betyder, at det ikke er muligt at få adgang uden billet til dette specifikke afsnit. Det vil heller ikke være muligt at flytte billet imellem afsnittene efterfølgende.
Praktisk information
Der skal ved indgangen fremvises billede-ID, som stemmer overens med navnet påtrykt billetten, så kontrollér derfor i god tid, at navnet på din billet er korrekt.
Børn fra 0-12 år er fritaget fra at fremvise billede-ID.
Har du brug for at få ændret din billet, så kontakt [email protected] med billetnummer, mail og fulde navn på ejeren.
Det kan du finde mere information om her.