Udsolgt udebaneafsnit mod FC Nordsjælland

09.03.2023 13:06

Når vores spillere næste weekend løber på banen på Right to Dream Park oppe i Farum, kan de endnu engang se frem til et udsolgt udebaneafsnit.

Kl. 13:00 i dag blev billetsalget sat i gang, og efter knap 50 minutter var de 1200 billetter til vores afsnit revet væk, og vi kan derfor melde alt udsolgt til udekampen mod FC Nordsjælland. 

Vi gør opmærksom på, at det IKKE er tilladt at købe billetter til FCN-afsnit. 

Praktisk information
Der skal ved indgangen fremvises billede-ID, som stemmer overens med navnet påtrykt billetten, så kontrollér derfor i god tid, at navnet på din billet er korrekt.

Børn fra 0-12 år er fritaget fra at fremvise billede-ID.

Har du brug for at få ændret din billet, så kontakt [email protected] med billetnummer, e-mail og fulde navn på ejeren.