Partnerforum 2023 på Brøndby Stadion

08.03.2023 11:01

Tirsdag blev der afholdt Partnerforum 2023 på Brøndby Stadion, hvor Vilfort Lounge blev omdannet til udstillingsområde med lidt over 200 deltagende partnere.

Her havde vores partnere mulighed for at præsentere deres produkter og virksomhed, ligesom det tillige var muligt at deltage uden stand og ganske enkelt blive inspireret af sine medpartnere

Det blev det til en hyggelig dag, der gav mulighed for at udveksle erfaringer, lave aftaler og dyrke det stærke fællesskab i vores partnernetværk.

Gennem dagen var der også konkurrencer med lækre præmier, masser af læring og spændende input virksomhederne imellem.

Salgschef Michael Lieberkind ser tilbage på en begivenhedsrig dag. 

- Partnerforum er en fantastisk begivenhed for vores partnere, som også giver mulighed for at udveksle erfaringer og dyrke det stærke partnernetværk. Det blev en rigtig hyggelig dag, hvor der var højt humør, gode snakke og masser af fagligt indhold, fortæller salgschefen.

- Det er en helt unik og anderledes måde at mødes på, fordi det ikke er i forbindelse med kampe og traditionelle netværksmøder, og derfor er vi altid glade for at kunne byde velkommen til Partnerforum på Brøndby Stadion.

Hvis du vil høre, hvad Brøndby IF kan gøre for din virksomhed, så kontakt os her.