Optakt: Info og stats om Brøndby IF - Silkeborg IF
09.03.2023 07:57
Brøndby IF - Silkeborg IF
Brøndby Stadion
21. runde af 3F Superligaen
Dommer: Jakob Kehlet
Kickoff: 12. marts kl. 18:00
TV: TV3+
Liveupdate: BrøndbyLive på Twitter
Karantæne
Kevin Tshiembe, Brøndby IF
Karantænefare
Mathias Kvistgaarden, Brøndby IF (ved mild forseelse)
Anis Slimane, Brøndby IF (ved mild forseelse)
Simon Hedlund, Brøndby IF (ved grov forseelse)
Anders Klynge, Silkeborg IF (ved mild forseelse)
Superligaform – seneste 5 kampe
Brøndby IF: T-V-V-T-U (7 ud af de seneste 15 mulige point)
Silkeborg IF: V-U-T-T-V (7 ud af de seneste 15 mulige point)
Seneste 5 indbyrdes Superligaopgør
31.07.2022 Silkeborg IF 2-0 Brøndby IF
22.05.2022 Brøndby IF 2-1 Silkeborg IF
10.04.2022 Silkeborg IF 3-0 Brøndby IF
06.03.2022 Silkeborg IF 0-1 Brøndby IF
10.09.2021 Brøndby IF 1-1 Silkeborg IF
Vinkler om kampen
Seneste fire Superligakampe mellem Brøndby IF og Silkeborg IF er endt med skiftende vindere, og med tanke på at Silkeborg IF vandt sidst, vil det være en god ting for Brøndby IF, hvis denne tendens med skiftende vindere fortsætter i den kommende runde.
Søndagens kamp er Superligakamp nummer 78 mellem Brøndby IF og Silkeborg IF, og Brøndby IF har vundet 41 af de foregående 77 kampe, mens de resterende 35 kampe er fordelt 18-18 på uafgjorte og Silkeborg-sejre.
Målscoren i de 77 foregående Superligakampe mellem søndagens to kombattanter er 127-82 i Brøndby IF’s favør, og ses der kun på de 42 Superligakampe mellem de to klubber, der er spillet på Brøndby Stadion, så har Brøndby IF nettet 78 gange mod Silkeborgs 34 træffere.
De 42 Superligakampe på Brøndby Stadion med Silkeborg IF er endt med 25 Brøndby-sejre, 13 uafgjorte og blot fire sejre til søndagens gæster.
Brøndby IF har ikke tabt en hjemmekamp i Superligaen til Silkeborg IF siden den 26. september 2010, hvor det lykkedes for Silkeborg at vinde med 2-0.
Det er tredje gang, at Brøndby IF møder Silkeborg IF i 21. Spillerunde af en Superligasæson, og i de første to tilfælde endte kampene i en pointdeling.
Brøndby IF har spillet tre Superligakampe på datoen 12. marts:
12.03.2000 Brøndby IF 2-3 Esbjerg fB (Bagger, Colding)
12.03.2006 Brøndby IF 3-0 FC København (Thomas Rasmussen, Ericsson, Retov)
12.03.2017 AC Horsens 0-2 Brøndby IF (Austin, Nørgaard)
Brøndby IF har scoret 29 mål i denne Superligasæson - og 17 – svarende til 59 % af dem – er scoret i 2. halvleg.
Defensiven har lukket 31 mål ind i denne Superligasæson, her er scoringerne fordelt 16-15 på henholdsvis 1. og 2. halvleg.
Brøndby IF har scoret først i 44 af de 77 tidligere Superligakampe mod Silkeborg IF med 34 sejre, syv uafgjorte og fire nederlag som resultat.
Silkeborg IF har Silkeborg IF scoret først i 28 tilfælde, hvilket for Brøndby IF har resulteret i otte sejre, seks uafgjorte og 14 nederlag.
Daniel Wass rundede i sidste weekend 100 Superligakampe for Brøndby IF, og det samme kan Kevin Mensah gøre, hvis han altså får spilletid mod Silkeborg IF. Simon Hedlund kan desuden spille sin Superligakamp nummer 125, hvis han altså kommer på græs på søndag.
Selvmål, røde kort og straffespark
Selvmål: 6 (BIF 0, SIF 6)
Røde kort: 7 (BIF 1, SIF 6)
Straffespark: 15 (BIF 9 (7 mål), SIF 6 (3 mål))
Dommerne
Det er den 42-årige Jakob Kehlet, der skal dømme søndagens kamp mod Silkeborg IF. Kehlet er i gang med sin 14. Sæson som Superligadommer, og med sine 273 Superligakampe, er det kun Claus Bo Larsen der, med 328 kampe, har dømt flere Superligakampe end Kehlet.
Kehlet har dømt Brøndby iF 60 gange i Superligaen, 31 er vundet, 11 endt med en pointdeling og 18 gange har modstanderne snuppet alle pointene.
Fire gange tidligere har Kehlet dømt Brøndby IF mod Silkeborg IF i Superligaen, alle fire kampe er vundet af Brøndby IF og alle fire gange i form af en et-måls-sejr (1-0, 2-1, 1-0 og 1-0)
Linjedommere: Steffen Beck Bramsen og Martin Markus
4. dommer: Jonas Hansen
VAR: Jakob Alexander Sundberg