Nederlag til FC Nordsjælland

19.03.2023 15:22

Søndag eftermiddag lykkedes det os at sikre den afgørende plads i mesterskabsspillet, på trods af et sent nederlag til FC Nordsjælland. 

Opgøret startede ganske vanskeligt for os, da et FC Nordsjælland-mandskab med ild i øjnene sad på de første 20 minutter af opgøret. Og det var således tre-fire flotte redninger fra Hermansen, som gjorde, at vi fortsat var med.

Men så vendte det i midten af første halvleg, og vi kom lidt længere frem på banen og stå, og det gav et par gode chancer, så hjemmeholdet fik lidt at forholde sig til. 

Kort før pausen gav det gode spil pote, og Håkon Evjen kunne sende bolden i kassen til en føring på 1-0.

Efter pausen kom hjemmeholdet dog tilbage i opgøret, da FC Nordsjællands Nuamah curlede bolden over langs stolpen til stillingen 1-1. Den stilling holdt til de døende minutter. Så startede et sandt drama ellers.

Med godt to minutter igen blev hjemmeholdet tilkendt et straffespark af VAR. Igen kunne vi dog regne med vores målmand i buret. Mads Hermansen nappede nemlig sparket fra 11-meterpletten og de følgende to returbolde. 

Desværre gik der kun få minutter før Nuamah alligevel kunne prikke et føringsmål i kassen. Dermed endte det med et tungt nederlag, men da de øvrige resultater i runden flaskede sig, var der nu grund til afsluttende smil alligevel. 

Vi er klar til mesterskabsspillet, hvor kampprogram bliver offentliggjort i de kommende dage.