Masterclass-oversigt: U19 og U17 fik begge ekstra point efter straffespark

14.03.2023 12:26

Alle vores hold fra Brøndby Masterclass var i aktion denne weekend, og her fortsatte U19-mandskabet deres pointhøst med ekstra point på straffespark efter et uafgjort 1-1-resultat og 90 minutter mod Vejle.

U17 tog også to point på straffespark efter et uafgjort resultat, mens U15-holdet vandt med 4-2.

U19 fortsatte forårets pointhøst
Vores U19-hold fra Brøndby Masterclass tog i weekenden hjemme imod Vejle på Bane 2.

Efter maks pointudbytte mod FCN og senest FCM blev det i weekenden til ekstra point, da kampen efter 90 minutter og ved stillingen 1-1 måtte ud i straffespark.

Christian Sørensens tropper kom dog bagud efter begyndelsen af anden halvleg, men kort før tid kunne Oscar Sejrup sende en udligning til 1-1 i kassen, og derfor skulle mandskaberne ud i straffespark. 

Her trak Brøndby-drengene det længste strå, og derfor tog de et enkelt point mere, og de fortsætter dermed deres ubesejrede stime i foråret.

Cheftræner Christian Sørensen fortæller om kampen: 

- Vi var egentlig meget godt tilfredse med første halvleg, fordi vi fik lavet et relativt stort antal chancer og faktisk sad fint på spillet. Vi fik også holdt dem fra at komme ind i vores eget felt og fik holdt dem væk fra chancer. Så det primære var vel egentlig at prøve at fortsætte trykket. Både på spillet, men også på chancer i løbet af anden halvleg.

- Og jeg synes egentlig, at vi kom godt ud efter pausen, og vi fik relativt hurtigt lavet et par chancer, men får så også desværre indkasseret et mål, der gør at den sidste del af kampen mere svar. Vi fik scoret det udlignende mål, desværre lidt for sent. Hvis vi havde fået den tidligere, kunne vi have holdt trykket lidt mere på dem, og faktisk fået et mere. 

U19 fik hele tre point i denne kamp. Grunden til dette var, at i det første opgør i Vejle i efteråret var der forvirring om afviklingen af straffesparkene, og derfor skulle der sparkes om, og derfor var der to ekstra point på spil, da mandskaberne i denne kamp gik i straffespark. 

Og begge de point vandt vores U19-hold. 

Brøndby IF 1 - 1 Vejle (U19)
0-1
1-1 Oscar Sejrup

Startopstilling:

1. Lucas Ziegler
2. Philip Søndergaard
3. Matteo Grosso
4. Ludwig Vraa
6. Noah Nartey
8. Mathias Jensen
12. Mads Beyer Pasternak
17. Malek Bakhit
18. Clement Bischoff
19. Benjamin Kold
21. Eskild Dall

Bænken:

9. Oscar Sejrup
15. Adam Claridge
20. Mikkel Rohde Durlev

 

U17 vandt to point efter straffespark
Efter den fornemme sejr på 4-1 i U17-Derbyet i midtugen, skulle U17-drengene forsøge at fortsætte de gode takter, da de lørdag hjemme tog imod Vejle. 

Efter en mindre god start fik Brøndby-holdet sat sig tungt på første halvleg, men trods et overtal af chancer, fik de ikke bolden i kassen, og derfor gik mandskaberne til pause med 0-0.

Efter pausen bragte Jonathan Agyekum U17-holdet foran efter en assist af Lukas Larsen. Men den føring varede kort, for blot få minutter efter føringsmålet kunne Vejle udligne til 1-1, og så var opgøret helt lige igen.

Efter 90 minutters spil stod der 1-1 på måltavlen, og derfor skulle holdene ud i straffespark om et point mere.

Den vandt Menno van Dams drenge, og derfor tog de to point med fra kampen.

Brøndby IF 1 - 1 Vejle (U17)

1-0 Jonathan Nanaosei Agyekum
1-1 

Startopstilling:

1. William Sonne-Schmidt
2. Waldemar Bjergfelt
3. Erem Øzkul
5. Lukas Lind Wessel Larsen
6. Oliver Sejer Lauritsen
8. Jacob Brøchner Ambæk
10. Ali Al-Najar
11. Jonathan Nanaosei Agyekum
12. Gustav Johansen
19. Nilas Kossi Henriksen Yacubi
23. Jakob Remark Wismann

Bænken:

7. Magnus Søndergaard
15. Hamed Kader Alex Traoré
16. Alexander Bejer-Andersen
17. Markus Petersen
25. Viktor Sørensen

 

U15 fortsat ubesejret i forårssæsonen
Vores U15-hold fra Brøndby Masterclass har fået en suveræn start på deres forårssæson, som først bød på en 1-0-sejr over Farum, dernæst en 4-2-sejr over FC Midtjylland.

Og i lørdags vandt de så igen med cifrene 4-2, da Vejle gæstede Bane 2. Gæsterne fik kæmpet sig tilbage et par gange undervejs i kampen, men efter anden halvleg trak Brøndby-drengene fra.

U15-drengene fik en fornem start på kampen, da Ekene Chukwuani efter blot tre minutters spil bragte dem i front til stillingen 1-0. Men få minutter senere udlignede Vejle til 1-1.

Efter et kvarter bragte Magnus Buades U15-holdet foran igen til 2-1, og så gik der ellers få minutter, og så svarede gæsterne tilbage med en scoring til 2-2.

Ekene Chukwuani kom på tavlen for anden gang i opgøret til 3-2, og kort efter pausen kunne Elo Sandersen slå sejren fast, da han sparkede bolden i nettet til slutresultatet 4-2.  

Brøndby IF - Vejle (U15)
1-0 Ekene Chukwuani
1-1
2-1 Magnus Karup Buades
2-2
3-2 Ekene Chukwuani
4-2 Elo Sandersen

Startopstilling

2. William Stenstrup Helle
3. Pelle Hoekstra
5. Gustav Ruby-Johansen
6. Noah Kirkegbaard
8. Sander Larsen
11. Elo Sandersen
12. Ekene Chukwuani
14. Magnus Karup Buades
15. Casper Johan Hjorth Svart
16. Alexander Bejer-Andersen
18. Malthe Pedersen

Bænken

4. Oliver Hummelshøj
10. Viggo Poulsen
19. Tahir Cevher