Kom med bagom tilblivelsen af 1964 - Brøndby Legende Special

24.03.2023 08:53

I går kunne vi løfte sløret for vores nye øl 1964 Brøndby Legende Special, som hylder vores legender, og som lander på hylderne i Brøndby Shoppen torsdag 30. marts.

Inde på Brøndby TV kan du komme bagom og se tilblivelsen af den nye øl.

1964 Brøndby Legende Special er skabt i samarbejde med Carlsberg og Brøndby-legenderne Kim Vilfort, Dan Anton, Bent 'Turbo', Lars Olsen, Per Nielsen og brygmester Erik Lund.

Om 1964 Brøndby Legende Special
Det er en ravgylden pilsner, som er brygget udelukkende på hvedemalt.

Det giver en indbydende duft og en elegant lethed i smagen.  Øllen er desuden krydret med mosaic humle, der giver en forfriskende og velafbalanceret eftersmag.

Øllen bærer således præg af brygmester Erik Lunds dygtige håndværk og arbejde med at udvikle nye øltyper - kombineret med de fem legenders klassiske præferencer for, hvordan en øl skal smage.

Den indeholder 6,4% alkohol, og brygmester Erik Lund er i øvrigt fra 1964.

Køb i Brøndby Shoppen eller online
’1964’ sælges i Brøndby Shoppens fysiske fra 30. marts, og hvis man bor langt fra Brøndby Stadion, kan man købe den i webshoppen, hvor den sælges og sendes som 2-stk. pakke.

Øllen koster 64 kr + moms pr. flaske (80 kr. inkl. moms + pant).