Brøndby Junior inviterer til åbent hus i påskeferien

29.03.2023 11:45

Opdateret kl. 14:10: De ekstra pladser til rundvisning og Meet 'N' Greet er udsolgt. Du er stadig meget velkommen til at komme forbi Familie Loungen til åbent hus og udforske stadion på egen hånd med vores skattejagt.

Påskeferien nærmer sig med hastige skridt, og i den anledning byder Brøndby Junior i samarbejde med vores hovedpartner, Booztlet.com, indenfor til åbent hus på Brøndby Stadion onsdag 5. april 2023 fra kl. 12:00 til 17:00.

Det er gratis at deltage, og vi håber at se en masse blågule familier, så kom endelig forbi til en spændende eftermiddag fyldt med masser af aktiviteter.

Aktiviteterne foregår primært i Brøndby IF's Familie Lounge, som er placeret på den østlige langside nær indgang F.

Du kan se programmet for dagen nederst i artiklen.

Aktiviteter

Foran Familie Loungen kan du teste dine fodbold-skills på vores fodbolddart, øve dine skud på vores præcision mål, eller spille en kamp på pannabanen. Derudover kan du frit boltre dig på Goal Station banen, vores 360 graders bane og på de oppustelige aktiviteter.

Inde i Familie Loungen kan du prøve kræfter af i vores Esport-område. Her vil det være muligt at konkurrere i FIFA og Counter Strike, samt at spille mod en af Brøndby IF's professionelle eSport-spillere.

Gå på skattejagt på Brøndby Stadion
Hvis du har lyst til at udforske Brøndby Stadion på egen hånd, kan du hente dit skattekort i baren i Familie Loungen.

Kortet viser dig rundt til et par af vores stadions mest populære steder, og på hvert stop vil du blive mødt af et spørgsmål, hvor du kan teste din viden om klubben.

De første 150 børn der afleverer sit svarark i baren, modtager et gratis påskeæg fra Booztlet.com. Udover ovenstående kan du boltre dig på den indendørs fodboldbane, spille en omgang bordfodbold og meget mere.

Bliv medlem af Brøndby Junior
Som Brøndby Junior medlem kan du købe eller trække en billet til en lang række arrangementer før alle andre. I forbindelse med dette arrangement har medlemmer haft 24 timers fortræksret til rundvisningerne og Meet ’N’ Greet.

Da der har været stor efterspørgsel på disse, åbnes der op for en ekstra rundvisning fra kl. 12:00-13:00 samt ekstra pladser til Meet ’N’ Greet. De ekstra billetter bliver frigivet senere i dag kl. 14:00. 

Vil du fremadrettet have invitationer til lignende events før alle andre, så kan du melde dig ind i Brøndby Junior for kun 299,- om året.

Læs mere om fordelene og melde dig ind her 

Du kan tilmelde dig rundvisningerne her

Du kan tilmelde dig Meet 'N' Greet her

Vi håber at se en masse blågule familier til åbent hus!

Dagens program:

Kl. 12:00 - 17:00 - Åbent hus i Familie Lounge

Kl. 12:00 - 13:00 - Rundvisning 1 (denne aktivitet kræver tilmelding*)

Kl. 12:15 - 16:00 - Påskeskattejagt rundt på Brøndby Stadion

Kl. 13:00- 14:00 - Rundvisning 2 (denne aktivitet kræver tilmelding*)

Kl. 13:30 - Kahoot

Kl. 14:00-15:00 - Rundvisning 3 (denne aktivitet kræver tilmelding*)

Kl. 14:00-16:00 - Brøndby Esport konkurrencer

Kl. 15:00 - Kahoot

Kl. 16:00 - 17:00 - Meet 'N' Greet (denne aktivitet kræver tilmelding*)