Brøndby IF og Simon Hedlund forlænger parløbet
03.03.2023 11:49
Brøndby IF og den svenske offensive spiller Simon Hedlund har netop forlænget aftalen, så man nu har papir på hinanden frem til sommeren 2025.
Fodbolddirektør Carsten V. Jensen fortæller om forlængelsen.
- Simon har gennem sin tid i Brøndby IF udviklet sig til en erfaren nøglespiller. Udover hans altid store løbepensum og højintense arbejde er han ofte involveret i både mål og assists. Det gør ham til en vigtig brik i vores spil, og til en spiller som vores modstandere altid skal have et øje for.
- Det glæder os meget, at Simon ser Brøndby IF som stedet, hvor han skal tilbringe hans bedste år som fodboldspiller og forhåbentligt opnå flere store øjeblikke sammen.
Simon Hedlund skiftede til Brøndby IF i 2019 fra tyske Union Berlin, hvor han havde været i tre sæsoner efter at have spillet i IF Elfsborg i sin sene ungdomsår og derefter som senior.