
Storsejr over FCN i sæsonens sidste hjemmekamp
29.05.2023 18:32
Søndag aften endte med en storsejr på 5-1 over FC Nordsjælland i sæsonens sidste hjemmekamp på Brøndby Stadion, hvor Kvistgaarden undervejs i opgøret lavede et hattrick.
Allerede få minutter efter kampens dommer fløjtede opgøret i gang, kunne Omoijuanfo starte målfesten, da Vallys fandt angriberen i dybden, som sikkert sparkede bolden i kassen.
Og stod den ellers på opvisning fra unge Kvistgaarden; først med en scoring efter 24 minutter, derefter en scoring til 3-1 efter pausen - og med et kvarter igen af opgøret fuldendte han hattricket til stillingen 4-1.
Trods et par stolpeskud fra gæsternes Nuamah i slutminutterne, var det alligevel Schwartau, som kunne sparke kampens sidste mål i kassen til 5-1 efter et flot forarbejde af Kvistgaarden.
Dermed ender det med en storsejr i sæsonens sidste hjemmekamp på Brøndby Stadion.
I næste uge skal vi en tur til Aarhus, hvor vi møder AGF foran et udsolgt udebaneafsnit.