Svær start på U21 EM for Sebulonsen, Evjen og Heggheim

26.06.2023 08:10

Lige nu afholdes der U21 EM, hvor vi har Sebulonsen, Evjen og Heggheim afsted med det norske U21-landshold.

Nordmændene er dog kommet skidt fra start med to nederlag mod henholdsvis Schweiz og Frankrig på 2-1 og 1-0.

Torsdag i sidste uge åbnede nordmændene deres gruppe mod Schweiz, hvor Sebulonsen og Heggheim fik alle 90 minutter på banen, mens Evjen så til fra bænken. 

Norge kom foran med 1-0 efter 19 minutter, men kort før pausen fik schweizerne udlignet til 1-1. Efter pausen fik Schweiz scoret igen til 2-1, som også endte med at blive kampens resultat. 

I deres anden kamp søndag aften skulle de op imod hård modstand i form af Frankrig, og her startede Sebulonsen og Heggheim igen inde og fik alle 90 minutter, mens Evjen så til fra bænken i 1-0-nederlaget.

Indtil videre ser gruppen således ud efter de første to runder:

1. Frankrig - 6 point
2. Italien - 3 point
3. Schweiz - 3 point
4. Norge - 0 point

Nordmændene mangler fortsat at spille én kamp i deres gruppespil, når de onsdag aften møder Italien kl. 20:45.

Opgøret kan streames på UEFA TV.