
Send et postkort til Nanok og vind det nye spillertøj
30.06.2023 12:13
Sommerferien er i fuld gang, og Nanok savner alle vores mange unge fans.
Derfor har du nu mulighed for at sende et postkort til Nanok, derfra hvor du holder ferie, og samtidig deltage i konkurrencen om at vinde et børnesæt af det nye spillertøj.
Nanok er nemlig hoppet i arbejdstøjet og er ved at gøre Brøndby Stadion og Familie Loungen klar til sæsonstart, så midt i sommerarbejdet vil han helt sikkert blive rigtig glad for dit flotte postkort.
Så hvad end du er på solferie i Grækenland eller bare er hjemme i Danmark, så send dit postkort afsted til en hårdtarbejdende Nanok.
Postkortet kan sendes både fysisk med post eller digitalt til:
Brøndby Stadion 30
Att. Nanok
2605 Brøndby
Eller det kan sendes digitalt til mailadressen: [email protected].
Alle som sender et postkort til Nanok, fysisk eller digitalt, deltager samtidig i konkurrencen om et børnesæt af det nye spillertøj.
Vinderen trækkes søndag 30. juli i Familie Loungen forud for sæsonens første hjemmekamp. Er vinderen ikke til stede, vil der blive tilsendt en e-mail.
Vi glæder os til at modtage jeres postkort og ønsker jer alle en rigtig dejlig sommerferie.