Landsholdsoverblik: Sådan gik det vores spillere

22.06.2023 06:14

Selvom de fleste af vores spillere har været på ferie henover juni måned, har en håndfuld af dem også været i aktion med deres respektive landshold.

Sebulonsen, Evjen og Heggheim skal i aktion til U21 EM senere i aften, hvor de åbner deres gruppe mod Schweiz kl. 18:00.

Du kan få et overblik over, hvordan det gik vores spillere nedenfor. 

Mads Hermansen 🇩🇰
Målmanden var udtaget til det danske A-landshold, som mødte Nordirland og Slovenien i to EM-kvalifikationskampe. 

Her overværede Hermansen hele kampen mod Nordirland og Slovenien, som endte med henholdsvis en sejr på 1-0 og et uafgjort resultat på 1-1.

Anis Slimane 🇹🇳
Midtbanespilleren var udtaget til det tunesiske landshold, som mødte Ækvatorialguinea i en kvalifikationskamp til Africa Cup of Nations og Algeriet i en venskabskamp.

Her startede Slimane inde i det første opgør mod Ækvatorialguinea og fik den første time på banen. Tuneserne indkasserede dog et mål i 85. minut og tabte opgøret med 1-0.

I deres anden kamp blev Slimane skiftet ind efter 76 minutter og fik det sidste kvarter på banen, da tuneserne spillede 1-1 mod Algeriet. 

Joe Bell 🇳🇿
Midtbanespilleren var endnu engang udtaget til New Zealands landshold, som spillede to træningskampe, hvor newzealænderne skulle op imod Sverige og Qatar. 

Bell startede inde og fik alle 90 minutter mod Sverige, som endte med et nederlag på 4-1. 

I deres anden kamp mod Qatar startede Bell igen inde, og her var newzealænderne foran 1-0 ved pause, men herefter blev opgøret afbrudt i pausen, fordi en spiller fra Qatar angiveligt skulle have brugt racistiske gloser mod en spiller fra New Zealand.

Kampen blev derfor afbrudt, og de spillede ikke videre. 

Kvistgaarden og Ægidius U21 🇩🇰
U21-landsholdet indledte deres kvalifikation frem mod U21 EM-slutrunden i 2025, og her tog danskerne fire point med videre i deres to kampe mod Litauen og Wales, som endte med en sejr på 2-1 og et uafgjort 2-2-resultat.

I sejren over Litauen startede Kvistgaarden inde og blev skiftet ud efter 75 minutter, da danskerne allerede efter 10 minutter var foran med 2-0 og i sidste ende vandt med 2-1.

I deres andet opgør startede Kvistgaarden inde og fik således alle 90 minutter på banen, da de danske drenge spillede 2-2 mod Wales. 

De to kampe og fire point sender danskerne op på en førsteplads i deres gruppe, mens Tjekkiet og Island fortsat mangler at spille to kampe, og Litauen og Wales fortsat mangler at spille én kamp mere hver især. 

Sebulonsen, Evjen og Heggheim U21 🇳🇴
Vores tre norske spillere Håkon Evjen, Sebastian Sebulonsen og Henrik Heggheim, der er udlejet til Vålerenga, er udtaget til den norske U21-trup, som i aften skal skal spille U21 EM.

Norge åbner deres gruppe i aften, hvor de møder Schweiz kl. 18:00, mens Frankrig er modstanderen i deres anden kamp 25. juni.

I deres sidste gruppespilskamp møder de Italien 28. juni.