Jesper Sørensen: En god første uge af opstarten

30.06.2023 14:04

Første træningsuge i opstarten forud for den kommende sæson lakker mod enden, og cheftræner Jesper Sørensen giver derfor i denne artikel et lille indblik i, hvordan den første uge er forløbet.

- Jamen det er dejligt at være tilbage, der har været godt vejr, og spillerne har været friske og står skarpt. Det har været en mindre gruppe, da vi har en spillere afsted med landshold, som først kommer tilbage i næste uge, men det bliver dejligt at få samling på truppen, fortæller Jesper Sørensen, som sætter ord på spillernes retur i klubben.

- Spillerne har set godt, og de er blevet testet godt igennem. De har arbejdet godt i pausen, kan vi se på deres resultater. Men det har været en kort ferie, og vi har en del spillere, som kommer løbende ind, så det er et rul, hvor der ikke er så mange fridage, og hvor spillerne løbende skal integreres i træningen, i takt med de støder til truppen fra deres ferier. 

- Vi har jo allerede kamp mod Hillerød her 6. juli, og der vil der være nogle af spillerne, som vil være godt stillede til at spille den træningskamp. Og så er der andre, som ikke er. Så det bliver et lidt større puslespil, end normalt er, da vi ikke har en hel gruppe at råde over, men det er selvfølgelig rigtig positivt, at vi har en del spillere afsted med landshold. 

Se hele interviewet på Brøndby TV.