
Nederlag til OB
30.07.2023 18:01
Søndag aften endte det med et 2-1-nederlag, da OB gæstede Brøndby Stadion.
Kampen startede med et aggressivt blågult pres, men langsomt fandt gæsterne ind i kampens rytme. Det betød et mere jævnbyrdigt kampbilledet. Midtvejs i halvlegen måtte Kevin Tshiembe desværre udgå med en skade. Midtstopperen blev erstattet Henrik Heggheim.
Herefter begyndte det ene blågule tilbud så at opstå. Først Ohi, så Lauritsen, hernæst Wass, inden Nicolai Vallys til syvende og sidst var tæt på at heade bolden i kassen. Ind ville bolden dog ikke før pausen, og dermed endte første halvleg uden scoringer.
Efter pausen kom vi efter godt og vel en times spil på tavlen, da Nicolai Vallys scorede for anden runde i træk, og bragte os foran 1-0. Føringen holdt dog ikke længe, da gæsterne kort efter bragte sig på omgangshøjde med en frisparksscoring. Herfra pressede vi på for et sejrsmål, men det kom ikke. I stedet var det OB, der dybt inde i overtiden kunne gøre det til 2-1, som også blev kampens resultat.