Faninformation til udekampen i Silkeborg

20.07.2023 09:23

Søndag tager vi hul på den nye sæson i 3F Superligaen, når vi møder Silkeborg IF på Jysk Park foran et fyldt udebaneafsnit. 

I denne artikel har vi samlet praktisk information til de fans, som tager turen over til det jyske. 

Åbningstid
Portene til udebaneafsnittet åbner kl. 16.30, mens kampstart er kl. 18:00.

Vi gør opmærksom på, at Brøndby-fans i andre afsnit end udebaneafsnittet vil blive bortvist uden mulighed for refusion af billetten.

Husk at tjekke navnet på din billet
Alle billetter skal være personlige, og indeholde for- og efternavn. Der skal fremvises billede-id som stemmer overens med navnet påtrykt billetten.

Hvis navnet på din billet ikke er korrekt, eller du ikke kan fremvise billede-id, vil du blive afvist. Hver person skal derfor have en billet med eget navn på.

Børn fra 0-12 år er fritaget fra at fremvise billede-id.

Er navnet på din billet forkert?
Hvis navnet på billetten ikke er korrekt, så kontakt [email protected] med billetnummer, e-mail og fulde navn på ejeren. Dette er også gældende på kampdage.

Hvis en anden person skal overtage din billet, så kan du selv overføre billetten til den nye ejer. Du kan læse mere her.

Du kan læse mere omkring billetter til udebane her.

Bemærk, at det er købers ansvar at navnet på billetten er korrekt, så tjek altid billetten i god tid. Hvis navn og billede-id ikke stemmer overens, vil du blive afvist ved indgangen.

Parkering
Udebanefans henvises til at benytte parkeringspladsen på Søholt Parkvej og gå ad gangstien til JYSK park.

Alternativt kan parkeringspladserne ved Silkeborg Ungdomsskole benyttes, Oslovej 2, 8600 Silkeborg.

Offentlig transport:

Bus - Bybuslinje 11 mod Nørreskov Bakke – Oslovej kører fra Silkeborg Banegård til JYSK park. Stå af ved stoppet Lindeparken/Ansvej og gå 500 meter til JYSK park.

Tog - Der er ca. 45 minutters gang fra Silkeborg Banegård til JYSK park.

Mad og drikkevarer:
Se udvalget i boderne lige her.