Vind en matchworn Wass eller Maxsø hjemmebanetrøje

13.01.2023 08:59

Under temaet Hvert skridt tæller lancerede vi i oktober sidste år en ny t-shirt sammen med Fanafdelingen og Booztlet, der støtter Red Barnets vigtige arbejde med at hjælpe udsatte børn.

Alle der har købt t-shirten senest søndag 15. januar deltager samtidig i konkurrencen om en matchworn hjemmebanetrøje med Daniel Wass eller Andreas Maxsø fra denne sæson.

Hvis du allerede tidligere har købt t-shirten, deltager du automatisk i konkurrencen.

T-shirten koster 199 kr. 

Køb t-shirten og deltag i konkurrencen.

Om Hvert skridt tæller
I Danmark vokser op mod 60.000 børn op i fattigdom. De står ofte udenfor fællesskabet, fordi de ikke er i nærheden af at have det, som andre børn tager for givet. Det, som fylder, er alt det, der mangler. Men hvert skridt på banen, på tribunen og ude i Danmark tæller, når det handler om at få børn i udsatte positioner ind i positive fællesskaber, som kan være afgørende for et barns trivsel og udvikling.

Denne specialdesignet t-shirt er produceret af hummel, og på brystet er printet ”hvert skridt tæller”, og på ryggen er printet en særlig illustration med tallet 11, der både er et billede på fællesskabet omkring klubbens 11 mand på banen, og samtidig et billede på at tage de udsatte børn i hånden og hjælpe dem på vej.