Optakt: Stats og info om Brøndby IF - Viborg FF
06.10.2023 08:22
Brøndby IF - Viborg FF
Brøndby Stadion
11. runde af 3F Superligaen
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
Kickoff: 8. oktober kl. 16:00
TV: 6'eren og discovery+
Karantæne
Ingen
Karantænefare
Henrik Heggheim – Brøndby IF – ved en grov forseelse
Ibrahim Said – Viborg FF – ved en mild forseelse.
Superligaform – seneste fem kampe
Brøndby IF: V-T-V-V-V (12 ud af 15 mulige point)
Viborg FF: V-T-U-T-T (4 ud af 15 mulige point)
Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
21.05.2023 Viborg FF 1-1 Brøndby IF
02.04.2023 Brøndby IF 0-3 Viborg FF
13.11.2022 Brøndby IF 0-2 Viborg FF
18.09.2022 Viborg FF 0-0 Brøndby IF
31.10.2021 Viborg FF 0-1 Brøndby IF
Vinkler om kampen
Kommer der 1.884 tilskuere til kampen – og det gør der jo nok – vil mere end en halv million mennesker have set Brøndby IF mod Viborg FF i en Superligakamp. Pt. er disse Superligaopgør blevet overværet af 498.116 tilskuere.
21 point og en målscore på 20-10 er Brøndby IF’s 4. bedste præstation efter 10 spillerunder af en Superligasæson. Kun 25 point i 1996/97, 23 point i 2001/02 og 22 ”omregnede” point i 1994/95-sæsonen er bedre. Derudover havde Brøndby også 21 point efter 10 runder i både 2004/05 og 2020/21, men denne sæsons målscore trumfer disse to sæsoner.
Brøndby IF fortsætter med at score i hver kamp – og er nu oppe på 16 Superligakampe i træk med minimum en scoring.
Viborg FF kommer til Brøndby med et scorings-streak der lyder på ”ingen scoringer” i deres seneste tre udekampe i Superligaen.
Ikke meget peger på et X på tipskuponen, for Brøndby IF har ikke spillet uafgjort i denne Superligasæson og Viborg FF har ikke spillet uafgjort i nogle af deres Superligaudekampe i denne sæson.
Brøndby IF og Viborg FF har en gang før mødt hinanden i 11. spillerunde af en Superligasæson. Det var den 22. september 1995 i Viborg, og her kom Brøndby foran 2-0 på scoringer af Allan Nielsen og Per Nielsen. Men det endte i en pointdeling, da Søren Frederiksen og Risto Kallaste efter pausen sikrede hjemmeholdet uafgjort 2-2.
Nicolai Vallys, Ohi Omoijuanfo og Mathias Kvistgaarden har – med henholdsvis seks, fire og tre mål – tilsammen scoret 13 – eller 65% - af Brøndbys IF’s 20 Superligamål i denne sæson.
Viborg FF har tabt deres seneste tre udekampe i Superligaen – og i ingen af de tre kampe har viborgenserne scoret.
Brøndby IF har mødt Viborg FF 52 gange i Superligaen, og de 52 opgør er endt med 24 sejre til Brøndby IF, 18 uafgjorte og 10 Viborg-sejre. Målscoren er 83-55 i Brøndbys favør.
Kampen på søndag er Brøndby IF’s hjemmekamp nummer 27 mod Viborg FF i Superligaen. De foregående 26 kampe er endt med 15 Brøndby-sejre, seks uafgjorte og fem sejre til viborgenserne. Målscoren i de 26 kampe er 46-24 med Brøndby IF nævnt først.
Udeholdet har fået minimum det ene point i alle Superligakampe mellem Brøndby IF og Viborg IF siden april 2007.
Hverken Brøndby IF eller Viborg FF har spillet en Superligakamp på datoen 8. oktober.
Brøndby IF er kommet foran 1-0 i ni af sæsonens 10 Superligakampe. Seks af den ni kampe er endt med sejr, mens tre af dem er sluttet med et nederlag. I den ene kamp, hvor Brøndby IF kom bagud 0-1, der lykkedes det at vende 0-1 til en 2-1-sejr over Silkeborg IF.
I 31 af de 52 tidligere Superligakampe mod Viborg FF har Brøndby IF scoret først. De har resulteret i 22 sejre, otte uafgjorte og et enkelt nederlag.
Viborg FF har scoret kampens første mål i 18 tilfælde, hvilket har givet Brøndby IF to sejre, syv uafgjorte og ni nederlag.
Dommerne
Dommeren til søndagens kamp er Mads-Kristoffer Kristoffersen. Han er en gammel kending af både Superligaen og Brøndby IF. Kampen på søndag bliver Superligakamp nummer 250 for Mads-Kristoffer Kristoffersen, og ud af de foregående 249 kampe har Brøndby været det ene hold i 55 af kampene.
De 55 Brøndby-kampe med Mads-Kristoffer Kristoffersen som dommer er endt med 27 sejre, 10 uafgjorte og 18 nederlag, og målscoren i de 55 kampe er 94-63 i blågul favør. De 55 kampe har desuden budt på 215 gule kort, 10 røde kort og 11 straffespark.
Mads-Kristoffer Kristoffersen har en gang før dømt Brøndby IF mod Viborg FF i Superligaen. Det var i oktober 2015, og her sikrede Magnus Eriksson og Johan Elmander Brøndby en 2-0 sejr.
Linjedommere: Lars Rix og Amir Šabic
4. dommer: Simon Duerlund Rasmussen
VAR: Jens Maae
AVAR: Daniel R. Krogstrup