
Jesper Sørensen: God præstation af drengene
06.02.2023 20:15
Det var en tilfreds cheftræner, som gjorde status på bagkant af 2-0-sejren over Halmstads BK i Atlantic Cup, som hermed er den fjerde sejr i streg denne vinteropstart.
- Vi fik en lidt mærkelig start, fordi kampen måtte udskydes. Men spillerne tog det i stiv arm og var klar fra start. De fik brugt tiden inde på banen til at vise, at vi gerne vil være det dominerende og spilstyrende hold.
- Og det synes jeg egentlig, vi får vist i flere lange perioder, lyder nogle af ordene fra cheftræneren.