Billetsalg til vores kommende udebanekampe

22.02.2023 09:36

Efter en storsejr over AC Horsens i forårets første kamp, resterer der nu fire kampe af Grundspillet i 3F Superligaen, og i næste uge venter ikke blot én men to kampe på udebane.

Vi starter mandag den 27. februar kl. 19:00, hvor vi møder FC Midtjylland i Herning i årets første udekamp. Næste søndag den 5. marts jagter vi tre point i Lyngby, og her er kampstart kl. 16:00.

Billetsalget er i fuld gang, og du kan købe billet til de to udebaneafsnit herunder:

* Bemærk, at der til kampen mod Lyngby er to opdelte fanafsnit. Et almindeligt fanafsnit bag målet, og et familieafsnit på langsiden. Det er ikke muligt at bevæge sig mellem de to afsnit.

Tjek af billed-ID ved indgangen

Du vil i indgangen skulle fremvise billed-ID samt billet med dit navn påtrykt.

Navnet på dit billed-ID og navnet påtrykt din billet skal være identisk for at få adgang til kampen. Det er derfor vigtigt, at du på forhånd tjekker, at din billet har det korrekte navn påtrykt.

Hvis du ønsker at skifte navn på en billet, skal du skrive til [email protected] med navn og e-mail på den nye ejer af billetten samt billet-ID på den specifikke billet.

Kørekort-appen eller et foto af dit pas er godkendt som billed-id.

Vi opfordrer til at have udprintet billet klar ved indgangen, så vi undgår køtider.