Nederlag til FC Nordsjælland

06.08.2023 17:56

Søndag aften endte det med sæsonens andet nederlag, da vi tabte 3-1 til FC Nordsjælland på et regnvådt Right to Dream Park. 

Kampen startede som en ganske jævnbyrdig, men chancefattig affære. Tæt på halvlegens afslutning blev der dog gjort ende på det, da Nicolai Vallys bragte os foran på et fornemt oplæg fra Ohi Omoijunafo. 1-0-føringen holdt til pausen - og her fra gik det galt. 

Først kunne værterne bringe sig foran små ti minutter inde i anden halvleg ved Marcus Ingvartsen, inden Ernest Nuamah kunne sende et frispark i mål til 2-1. Kort efter blev det også 3-1, da hjemmeholdet header sig yderligere foran ved bagerste stolpe. 

Mere blev der ikke scoret, og dermed måtte vi sætte kursen mod Vestegnen uden point.