Carl Björk udlejes til IFK Norrköping
18.08.2023 18:28
Brøndby IF er blevet enige med IFK Norrköping om en lejeaftale, der sender Carl Björk tilbage til Allsvenskan. Aftalen løber frem til udgangen af indeværende sæson.
Fodbolddirektør Carsten V. Jensen fortæller om aftalen.
- Carl Björk er en dygtig angriber, der desværre endnu ikke har fået det gennembrud hos os, vi troede og håbede, siden han ankom i 2022. Vi tror på, at et lejeophold i Norrköping, hvor han kender rammerne, kan være med til at få Carl op på sit høje niveau igen. Norrköping kan give ham mulighed for spilletid, og derfor ser vi aftalen som gavnlig for alle parter.