Billetsalget til udekampen mod AGF starter torsdag
30.08.2023 13:38
Seneste udekamp endte med en sejr i Vejle BK foran vores fjerde udsolgte udebaneafsnit i træk i denne sæson.
Næste udekamp venter i 8. spillerunde, og her skal vi en tur til Aarhus, hvor vi møder AGF på Ceres Park søndag 17. september kl. 18:00.
Billetsalget til den kamp starter i morgen torsdag via billet.brondby.com.
Der vil være forkøbsret for profiler med en Fanscore på 180 eller derover. Forkøbsretten er gældende torsdag fra kl. 10:00 – 12.00. Billetsalget åbner for alle kl. 13:00.
Du vil som sædvanligt skulle tilknytte én unik profil pr. billet. I perioden med forkøbsret er det kun profiler, der har adgang til forkøbsretten, som kan tilknyttes en billet. Det er altså stadig muligt at købe for dine venner, så længe de har optjent nok point til at have forkøbsret.
Du kan tjekke din Fanscore ved at logge ind på mit.brondby.com eller i Brøndby IF-appen.
Ses vi på søndag?
På søndag kl. 16:00 tager vi imod Randers FC på Brøndby Stadion. Har du ikke allerede billet til kampen, kan du finde en plads her.