
Sejr over FC København
30.04.2023 14:15
Søndag eftermiddag endte det med tre point i årets første Derby, da vi tog fra Parken med 1-0-sejr.
Kampen startede med en massiv dominans fra hjemmeholdet, men uden at de kom fra til de helt åbne målchancer. Langsomt som halvlegen skred frem, fik vi flere og flere chancer, og kort før pausefløjtet havde vi også til flere muligheder for at bringe os foran, men ind ville bolden ikke. Derfor stod det 0-0 til pause.
Anden halvleg startede ligesom første med stor FCK-dominans. Igen kom værterne ikke frem til det helt store, takket være en god defensiv indsats. Efter pausen kom der også flere gode blågule tilbud, men vi skulle helt frem til det 80. minut, før et højt pres fra Josip Radosevic gav pote.
Nicolai Vallys overtog bolden fra vores kroat, og inde i målfeltet kunne han finde en helt umarkeret Ohi Omoijuanfo, der prikkede os i foran 1-0.
Den føringen var ikke ret gammel, før der var drama i det andet målfelt. Kampens dommer pegede mod pletten, da Sebulonsen havde nedlagt Daramy.
På magisk vis kunne Mads Hermansen for anden gang i træk nappe sparket fra de 11 meter, da han gjorde ligesom i Farum, og dermed var stillingen fortsat 1-0 til os.
Selvom hjemmeholdet trykkede på for en scoring i de døende minutter, så lykkedes det os at holde stand, og tage tre point i Parken.