Optakt: Info og stats om FC København - Brøndby IF

27.04.2023 06:08

FC København - Brøndby IF
Parken
27. runde af 3F Superligaen

Dommer: Sandi Putros
Kickoff: 30. april kl. 16:00
TV: TV3+
Liveupdate: BrøndbyLive på Twitter

Karantæne
Ingen

Karantæne ved næste advarsel
Christian Cappis (BIF) ved en mild forseelse
Simon Hedlund (BIF) ved en grov forseelse      

Denis Vavro (FCK) ved en mild forseelse
Viktor Claesson FC København (FCK) ved en mild forseelse
Marko Stamenic (FCK) ved en mild forseelse
Hákon Arnar Haraldsson (FCK) ved en grov forseelse
Lukas Lerager (FCK) ved en grov forseelse
Ísak Bergmann Jóhannesson (FCK) ved en grov forseelse
Valdemar Lund Jensen (FCK) ved en grov forseelse

Superligaform – seneste fem kampe
Brøndby IF: T-V-T-T-T (3 ud af 15 mulige point)
FC København: U-V-T-V-V (10 ud af 15 mulige point)

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
16.10.2022 Brøndby IF 1-1 FC København
07.08.2022 FC København 4-1 Brøndby IF
08.05.2022 Brøndby IF 1-1 FC København
18.04.2022 FC København 2-0 Brøndby IF
24.10.2021 Brøndby IF 2-1 FC København

Vinkler om kampen
Der er scoret 256 mål i de 101 Superligakampe mellem Brøndby IF og FC København, og fordelingen 108-148 er lig med, at 58% af målene er scoret efter pausen. 25 af de 256 mål er scoret i 90. minut (inklusiv tillægstiden).

Brøndby IF’s målscore er i skrivende stund 34-43, og de 34 scorede mål er fordelt 15-19 på henholdsvis 1 og 2. halvleg, men de 43 mål der er lukket ind, er fordelt 21-22 på de to halvlege.

At Brøndby IF har lukket 43 mål ind efter 26 spillerunder, er desværre en tangering af ”klubrekorden” for flest mål lukket ind efter 26 runder. Også i 2009/10-sæsonen var der lukket 43 mål ind, dengang var måldifferencen dog positiv og lød 46-43.

Anis Slimane kan spille sin Superligakamp nummer 100 for Brøndby IF.

Brøndby IF har en gang før mødt FC København i 27. spillerunde af en Superligasæson – og det var den 16. maj 2005, en dato de fleste Brøndby-fans nok husker, og husker man den ikke – kan det oplyses at Brøndbys fem mål blev scoret af Daniel Agger, Thomas Kahlenberg, Johan Elmander, Thomas Kahlenberg og Morten Skoubo.

Brøndby IF er noteret for seks clean sheets i denne Superligasæson, mens søndagens værter 10 gange har holdt nullet. Som en note kan indskydes, at det er Randers FC der, med 11 styks, har flest clean sheets i denne Superligasæson.

Brøndby IF er i denne sæson blevet tilkendt fire straffespark – og har scoret på alle fire forsøg. Søndagens modstandere fra FCK er blevet tilkendt fem straffespark, men har blot scoret på tre af de fem forsøg.

To gange er der blevet dømt straffespark mod Brøndby IF i denne Superligasæson, og det ene af dem blev reddet. FC København har begået tre straffespark, her er to af forsøgene dog blevet reddet.

De 101 Superligakampe mellem Brøndby IF og FC København er endt med 28 sejre til Brøndby IF, 24 uafgjorte og 49 nederlag samt en målscore på 114-142 set med Brøndby IF’s øjne.

Brøndby IF har ikke formået at besejre FC København i de seneste fire Superligaopgør mellem de to klubber – og de seneste fire besøg i Parken er alle endt med et blågult nederlag.

Brøndby IF’s udebanestatistik mod FC København lyder på 52 Superligakampe, og de er fordelt på ni sejre, 12 uafgjorte og 31 nederlag. På udebane er målscoren 53-85 med Brøndby IF nævnt først.

Som det kan ses, er Brøndby IF ubesejrede i Superligaen på datoen 30. april. Én gang tidligere i Superligaen har Brøndby IF mødt FC København på datoen 30. april.

Det var i 2006, kampen sluttede uden scoringer – og vil man en tur ned i de gamle startopstillinger, var det disse 11 der startede kampen for Brøndby IF:

Karim Zaza
Thomas Rytter, Per Nielsen, Morten 'Molle' Rasmussen, Joseph Elanga
Martin Retov, Marcus Lantz, Martin Ericsson, Thomas Rasmussen
Johan Elmander, Morten 'Duncan' Rasmussen

I 2. halvleg fik også Johan Absalonsen, Henrik Kildentoft og Kim Daugaard spilletid.

Hjemmeholdet har fået minimum det ene point i de seneste syv Superligaopgør mellem Brøndby IF og FC København.

Brøndby IF har scoret først i 41 af de 101 tidligere Superligakampe mod FC København med 25 sejre, syv uafgjorte og ni nederlag som resultat.

Omvendt har FC København scoret først i 53 tilfælde, hvilket for Brøndby IF har resulteret i tre sejre, 10 uafgjorte og 40 nederlag.

Bliver der dømt straffe på søndag, vil det være straffespark nummer 25 i Superligaopgørene mellem Brøndby IF og FC København.

Dommerne
Når Sandi Putros sætter kampen i gang på søndag, sætter han også sit andet Superliga Derby mellem Brøndby IF og FC København i gang. Første gang var i april sidste år, ligeledes i Parken, hvor hjemmeholdet vandt 2-0.

Den 35-årige Putros er i gang med sin 7. sæson som Superligadommer, og ud af hans 118 Superligakampe har 16 af dem haft deltagelse af Brøndby IF. 10 af de 16 kampe er vundet af Brøndby, mens de resterende seks kampe er fordelt ligeligt på uafgjorte og nederlag.

Linjedommere: Deniz Yurdakul og Daniel R. Krogstrup
4. dommer: Jens Maae
VAR: Jakob Kehlet
AVAR: Kasper Madsen