Nederlag til Randers FC

23.04.2023 16:28

Søndag aften endte det med et tungt nederlag, da vi hjemme på Brøndby Stadion tabte 4-0 til Randers FC. 

Kampen startede som en ganske jævnbyrdig affære, hvor der ind i mellem var nogle fine blågule muligheder. Chancerne blev ikke udnyttet, og så var det i stedet gæsterne, der kunne bringe sig foran på en personlig fejl. Værre blev det kort før pausen, da gæsterne igen havde bolden i nettet.

2-0-føringen holdt til pausefløjt. 

I anden halvleg fortsatte problemerne, og Randers-mandskabet kunne yderligere score til både 3-, og 4-0, hvilket blev kampens resultat. 

Nederlaget var vores tredje i Mesterskabsspillet.