
Jesper Sørensen: Vi skal ud og løfte vores præstation
28.04.2023 12:39
Søndag spilles Mesterskabsspillet første Derby, og cheftræner Jesper Sørensen ser frem mod søndagens brag, hvor der skal leveres en bedre præstation end senest mod Randers FC.
- Først og fremmest skal vi ud og præstere væsentligt bedre, end vi gjorde senest, og så få løftet vores præstation fra det, vi leverede sidst. Vi vil gå efter alt i sådan et Derby, det giver sig selv. Vi trænger til at levere en god præstation, der kan lede et godt resultat med sig, og det er også det, vi vil gå ud og gøre på søndag, fortæller Jesper Sørensen, som sætter ord på den forventede kulisse:
- Det bliver et fyldt Parken i en fjendtlig kulisse, hvor vi vil være imod alle dem, som sidder på tilskuerrækkerne. Det er de kampe, som er store, og de kampe der er imødeset fra alle sider. Og vi skal ind og vise os godt frem i den.
Se hele interviewet på Brøndby TV.
Kampen fløjtes i gang kl. 16:00, og den kan ses på TV3+.