Det sagde vi efter sejren over FCK

30.04.2023 19:39

Søndag eftermiddag endte det med en sejr i årets første Derby, da vi tog fra Parken med en 1-0-sejr. Efter opgøret var det naturligvis et par glade aktører, der satte ord på sejren. 

Ohi Omoijuanfo: 

- Det var ubeskriveligt. Jeg har spillet mange Derbys i min karriere, men det bliver dejligere og dejligere når man vinder. 

- Vi ved, hvor meget det betyder for fansene. De har ikke haft så meget at glæde sig over på det seneste, så sejren i dag er til dem. 

Se hele interviewet med matchvinderen her. 

Jesper Sørensen: 

- Det er fantastisk at få en sejr i Parken. Det er ikke et nemt sted, at få en sejr.

- Efter kampen var der enestående stemning i omklædningsrummet. Alle vidste godt, at det vi kom fra i sidste uge, kunne vi ikke være bekendte, og derfor var det fantastisk, at komme her med et godt modsvar, en god holdpræstation og heldigvis få sejren. 

Se hele interviewet med vores cheftræner lige her. 

Mads Hermansen:

- Det svært at beskrive kampen i dag. Der er så mange følelser, der er i spil på en gang. Alt i alt er det en fantastisk følelse, og jeg er virkelig glad og lettet, og jeg er rigtig stolt over holdet i dag. Det var fantastisk ovenpå det, der skete i seneste weekend. 

Se hele interviewet med vores afgørende målmand her.