Billetsalget til vores kommende udebanekampe starter i dag

17.04.2023 08:00

Efter gårsdagens sejr mod AGF, har vi nu syv kampe tilbage i Mesterskabsspillet i 3F Superligaen. Søndag møder vi Randers FC på Brøndby Stadion, og herefter venter flere kampe på udebane.

I dag kl. 13:00 starter billetsalget til vores to udebanekampe mod Randers FC og Viborg FF.

Kampene spilles 7. maj og 21. maj, og begge kampe fløjtes i gang kl. 16:00. Der sælges ikke børnebilletter til kampen i Viborg, men børn er mere end velkomne i udebaneafsnittet.

* Bemærk, at det ikke er tilladt for Brøndby-fans at købe billet til vores kommende udebanekamp mod FC København grundet en dom fra Fodboldens Disciplinærinstans.

Sådan køber du billet

  1. Log ind på billet.brondby.com og vælg den ønskede udebanekamp
  2. Vælg antallet af billetter, du ønsker at købe
  3. Udfyld e-mail på billetholderen ved hver enkelt billet – hver billetholder skal have en Brøndby-profil med sin egen unikke e-mail og kan kun have én billet per kamp
  4. Gennemfør købet

Navnet, tilhørende den profil du tilknytter, bliver automatisk påtrykt den pågældende billet.

Vær opmærksom på, at du i indgangen skal fremvise billed-ID samt billet med dit navn påtrykt. Det kan du læse mere om her.

Har du brug for hjælp med dit køb af billetter, kan du kontakte os på [email protected].