Udsolgt udeafsnit i Viborg

14.09.2022 10:43

Når spillerne løber på banen oppe i Viborg denne søndag, venter der endnu engang en flot blågul opbakning fra tribunerne, da vores udeafsnit til opgøret er udsolgt. 

Sidste udekamp i Horsens, hvor vi vandt med 2-0, var der ligeledes udsolgt, og nu kan spillerne altså endnu engang se frem til en fremragende opbakning med 1400 Brøndby-fans på plads nede i udeafsnittet.

Kampstart mod Viborg FF er kl. 16:00, og er du ikke på plads på Energi Viborg Arena, kan du se opgøret direkte på 6'eren eller Discovery+.