
Optakt: Info og stats om Brøndby IF - Lyngby Boldklub
01.10.2022 13:11
Brøndby IF - Lyngby Boldklub
Brøndby Stadion
11.runde af 3F Superligaen
Dommer: Jakob Kehlet
Kickoff: 2. oktober kl. 16:00
TV: 6eren
Liveupdate: BrøndbyLive på Twitter
Karantæne:
Ingen
Karantæne ved næste advarsel
Mathias Kvistgaarden (BIF) ved mild forseelse
Daniel Wass (BIF) ved middel forseelse
Marcel Rømer (LBK) ved grov forseelse
Superligaform – seneste fem kampe
Brøndby IF: U-U-V-T-T (5 ud ad af 15 mulige point)
Lyngby BK: T-U-T-T-T (1 ud af 15 mulige point)
Seneste fem indbyrdes Superliga-opgør
14.02.2021 Lyngby BK 0-4 Brøndby IF
30.11.2020 Brøndby IF 4-1 Lyngby BK
01.03.2020 Brøndby IF 1-0 Lyngby BK
20.10.2019 Lyngby BK 0-3 Brøndby IF
11.02.2018 Lyngby BK 1-3 Brøndby IF
Vinkler om kampen
Brøndby IF har mødt Lyngby BK 58 gange i Superligaen. Statistikken siger 32 sejre til Brøndby IF, 10 uafgjorte og 16 nederlag samt en målscore på 115-70 set med Brøndby IF’s øjne.
Brøndby IF har været hjemmehold i 29 af de 58 Superligakampe mod Lyngby BK, og de 29 kampe er endt med 16 Brøndby-sejre, fem uafgjorte og otte nederlag. På udebane er målscoren 55-39 i Brøndby IF’s favør.
Brøndby IF har hentet 28 ud af 33 mulige point i de seneste 11 Superligahjemmekampe mod Lyngby BK.
Ud af de 58 tidligere Superligakampe mod Lyngby BK har Brøndby IF scoret først i 33 tilfælde, hvilket har resulteret i 28 sejre, tre uafgjorte og to nederlag.
Brøndby IF har spillet fem Superligakampe på datoen 2. oktober, og er ubesejrede i Superligaen på denne dato, og de fem kampe er endt med fire sejre og en enkelt uafgjort.
Brøndby IF har holdt nullet i fire af sæsonens 10 Superligakampe, mens gæsterne fra Lyngby, som den eneste Superligaklub, endnu ikke er noteret for et clean sheet. Lyngbys målscore er 8-19 efter 10 kampe, og de har også blot hentet tre point efter uafgjorte kampe mod Silkeborg IF, FC Midtjylland og AaB.
Brøndby IF har scoret 10 mål i denne Superligasæson, de er fordelt 4-6 på henholdsvis 1. og 2. halvleg.
Lyngby BK har ikke vundet en Superligakamp siden den 18. april 2021, hvor de ude vandt 3-1 over AC Horsens. Siden da har de spillet 17 Superligakampe i træk uden at vinde en eneste gang.
Der er scoret mod Lyngby BK i de seneste 19 Superligakampe – og der er også scoret mod de Kongeblå fra Lyngby i deres seneste 15 udekampe i Superligaen. Lyngbys seneste clean sheet på udebane var den 3. februar 2021, hvor de vandt 1-0 i Odense.
Dommerne
Kampens dommer er Jakob Kehlet – og den 42-årige dommer har indtil videre dømt hele 266 Superligakampe, hvor 123 af dem er vundet af hjemmeholdet. 61 kampe er sluttet uafgjort og 81 kampe er vundet af udeholdene.
Brøndby IF har været det ene mandskab i 58 af Kehlets 266 Superligakampe. 30 af dem er vundet, 10 endt uafgjort og 18 tabt. Der er desuden uddelt 197 gule kort, otte røde kort og dømt 20 straffespark i de 58 Kehlet-kampe.
Linjedommere: Ole Kronlykke og Jan Johansen
4. dommer: Sebastian Friis Aagerup
VAR: Morten Krogh