Optakt: Info og stats om OB - Brøndby IF

04.11.2022 10:11

OB - Brøndby IF
Nature Energy Park
16.runde af 3F Superligaen

Dommer: Michael Tykgaard
Kickoff: 6. november kl. 18:00
TV: TV3+
Liveupdate: BrøndbyLive på Twitter

Karantæne:
Daniel Wass (BIF)

Karantæne ved næste advarsel
Mathias Kvistgaarden (BIF) ved gult kort for en mild advarsel
Anis Slimane (BIF) ved gult kort for en grov advarsel
Jeppe Tverskov (OB) ved gult kort for en grov advarsel

Superligaform – seneste fem kampe
Brøndby IF: V-U-U-V-U (9 ud af 15 mulige point)
OB: V-V-U-U-U (9 ud af 15 mulige point)

Seneste fem indbyrdes Superliga-opgør
14.08.2022 Brøndby IF 2-0 OB
07.11.2021 Brøndby IF 2-1 OB
21.08.2021 OB 2-2 Brøndby IF 
14.03.2021 OB 0-3 Brøndby IF
08.11.2020 Brøndby IF 3-1 OB

Vinkler om kampen
Brøndby IF er ubesejrede i deres seneste otte Superligakampe – mens hjemmeholdet fra Odense er ubesejrede i deres seneste syv kampe i Superligaen.

Skulle der komme minimum 9.388 tilskuere til kampen, vil Superligakampene mellem Brøndby IF og OB være blevet set af en million tilskuere – lige nu er status, at 990.6012 tilskuere har overværet de første 91 Superligakampe mellem søndagens to modstandere.

Det er Superligakamp nr. 92 mellem OB og Brøndby IF. Statistikken siger 44 sejre til Brøndby IF, 27 uafgjorte og 20 nederlag samt en målscore på 130-81 set med Brøndby IF’s øjne.

Får Brøndby IF minimum uafgjort, vil det være 10. Superligakamp i træk mod OB, hvor Brøndby ikke taber. 

Brøndby IF har hentet 23 ud af de seneste 27 mulige point mod OB i Superligaen.

44 gange har Brøndby IF mødt OB på udebane i Superligaen. 20 af kampene er vundet af Brøndby IF, 14 er sluttet uafgjort og 10 gange har fynboerne vundet. Målscoren på udebane er 58-36 i Brøndbys favør.

Brøndby IF er noteret for fire clean sheets i denne Superligasæson, et mere end OB.

Brøndby IF har fået 10 ud af 12 mulige point i deres seneste fire udekampe mod OB i Superligaen og de har holdt nullet i tre af de fire kampe.

Ud af de 91 tidligere Superligakampe mod OB har Brøndby IF scoret først i 53 tilfælde, hvilket har resulteret i 39 sejre, 10 uafgjorte og fire nederlag. Omvendt har OB scoret kampens første mål i 29 tilfælde, hvilket har givet Brøndby IF fem sejre, otte uafgjorte og 16 nederlag.

Dommerne
Søndagens dommer er Michael Tykgaard. Han er 45 år gammel og har dømt 219 kampe i Superligaen, hvoraf 88 af dem er vundet af hjemmeholdene og 72 af udeholdene, og de resterende 59 kampe er endt uden en vinder.

Tykgaard har 34 gange dømt Brøndby IF i Superligaen, og de 14 af kampene er endt med Brøndby-sejr. De sidste 20 er fordelt på ni uafgjorte og 11 nederlag.

Linjedommere: Jesper Dahl og Jakob Mastrup
4. dommer: Jonas Bøgelund
VAR: Peter Kjærsgaard