
Snart udsolgt til AGF-kampen
01.03.2022 11:12
Over 16.000 tilskuere var på plads til årets første hjemmekamp på Brøndby Stadion, da SønderjyskE blev besejret med 1-0 i 3F Superligaen.
I næste hjemmekamp venter det traditionsrige opgør mod AGF, som spilles 13. marts kl. 16:00, og den store interesse for kampen kan allerede mærkes på billetsalget.
På nuværende tidspunkt har over 24.000 Brøndby-fans sikret sig billet til opgøret, hvilket betyder at store dele af stadion er udsolgte, og det forventes, at de røde lamper kan tændes på hele stadion i løbet af næste uge.
Hvis du ønsker at se kampen på Brøndby Stadion, bør du altså købe din billet hurtigst muligt.
Har du et billetabonnement, skal du som altid huske at trække din gratis billet for at få adgang til kampen. Vi anbefaler, at du gør dette hurtigst muligt, inden kampen er udsolgt.
Sæsonkortholdere skal ikke trække billet til denne kamp, men blot skanne deres sæsonkort ved indgangen, som de plejer.
Hvis du ikke har mulighed for at komme til kampen, men har en billet, har du som altid mulighed for at overføre din billet til kampen til en med-fan, hvilket du kan læse mere om her.