
Getty Images
Slimane: Glæder mig til et fyldt Brøndby Stadion
11.03.2022 12:50
Søndag eftermiddag venter der både spillere og fans en fantastisk kulisse, når AGF kommer på besøg i 3F Superligaen, og hvor alle pladser på Brøndby Stadion er afsat til opgøret.
Derfor glæder midtbanespiller Anis Slimane sig også til at spille foran en masse fans på tribunerne.
- Jeg glæder mig utrolig meget til et fyldt Brøndby Stadion, og især når man læste her i starten af ugen, at der allerede var udsolgt. Det kommer til at blive en fed kamp med alle vores fans i ryggen, og vi vil gøre alt for at få den tiende sejr i træk, fortæller Slimane, som forventer en hård kamp.
- Vi skal ind og gøre, som vi har gjort de ni andre gange. Vi går efter de tre point, men det bliver en hård kamp med mange dueller, og forhåbentlig er det os, der går og smiler og jubler efter kampen.
Se hele interviewet på Brøndby TV.