
Optakt: Info og stats om Brøndby IF-AGF
11.03.2022 08:25
Brøndby IF vs AGF
Brøndby Stadion
21. runde af 3F Superligaen 2021/22
Dommer:
Kickoff: 13. marts kl. 16:00
TV: 6'eren og Discovery+
Liveupdate: BrøndbyLive på Twitter
Karantæne
Ingen
Karantæne ved næste advarsel
Josip Radosevic (BIF) ved en middel forseelse
Kevin Tshiembe (BIF) ved en grov forseelse
Albert Grønbæk (AGF) ved en mild forseelse
Mikael Anderson (AGF) ved en mild forseelse
Yann Aurel Bisseck (AGF) ved en mild forseelse
Patrick Mortensen (AGF) ved en mild forseelse
Jón Dagur Thorsteinsson (AGF) ved en grov forseelse
Sebastian Hausner (AGF) ved en grov forseelse
Superliga-form
Brøndby IF: V-V-V-V-V
AGF: T-T-V-U-U
Seneste fem indbyrdes Superliga-opgør
18.07.2021 AGF 1-1 Brøndby IF
20.05.2021 AGF 1-2 Brøndby IF
18.04.2021 Brøndby IF 2-2 AGF
21.03.2021 Brøndby IF 1-1 AGF
01.12.2020 AGF 3-1 Brøndby IF
Vinkler om kampen
Sejr nummer ti?
Brøndby IF har vundet deres seneste ni Superligakampe. Skulle det blive til endnu en sejr på søndag, er det blot 2. gang i Superligaens historie, at en klub vinder minimum ti Superligakampe i træk. Det eneste andet tilfælde, hvor en klub vandt så mange Superligakampe i træk, var da Brøndby IF tilbage i 1997-1998 vandt hele 12 Superligakampe i træk.
Et-måls-sejre
I den aktuelle Brøndby IF-sejrsstime har de blågule vundet otte af de ni kampe med et enkelt overskydende mål. Blot en enkelt gang har sejren været større end den mindst mulige margin, og det var i den første Superligakamp her i foråret, hvor FC Nordsjælland blev besejret 2-0.
Blågult favør
Det er Superligakamp nr. 88 mellem AGF og Brøndby IF. Statistikken siger 46 sejre til Brøndby IF, 19 uafgjorte og 22 nederlag samt en målscore på 148-95 set med Brøndby IF’s øjne.
Flest mål efter pausen
Der er scoret lige præcis 100 mål i 1. halvlegene i Superligakampene mellem Brøndby IF og AGF, mens der efter pausen er faldet 143 mål i de 87 tidligere Superligaopgør mellem de to klubber.
To mål til 150
Skulle Brøndby IF score to mål, vil det andet mål altså være Brøndbys Superligamål nummer 150 mod AGF.
+50 i målscore på hjemmebane
42 gange har Brøndby IF mødt AGF på hjemmebane i Superligaen. 27 af kampene er endt med en blå-gul sejr, 10 kampe er sluttet uafgjort og fem gange har AGF kunnet juble over en sejr. På hjemmebane er målscoren 79-29 i Brøndbys favør.
Tre uafgjorte i træk
Brøndby IF’s seneste tre hjemmekampe mod AGF er alle endt uafgjort. Først 0-0, så 1-1 og senest 2-2, så ender det 3-3 på søndag, kan man vist godt sige, at det rent statistisk pegede i den retning.
På vej mod 300 sejre
Hvis Brøndby IF vinder kampen, er det Brøndby-sejr nummer 300 på hjemmebane i Superligaen.
Datoen 13. marts
Brøndby IF har spillet fire Superligakampe på datoen 13. marts, de fire kampe er fordelt på tre Brøndby-sejre og en uafgjort: 2-1 over Silkeborg IF i 1998, 1-1 mod AaB i 2005, 2-0 over SønderjyskE i 2011 og 1-0 over Randers FC i 2016.
11 uden nederlag
Brøndby IF er ubesejret i deres seneste 11 Superligakampe. Der er dog et stykke op til klubrekorden, der lyder på ubesejret i 27 Superligakampe i træk tilbage i 2017/18-sæsonen.
Målgaranti?
Brøndby IF har scoret i deres seneste 11 Superligakampe, mens AGF har fået minimum en bold i kassen i deres seneste seks Superligakampe.
Aarhusianske clean sheets
AGF fører 7-6 over Brøndby IF i clean sheets i denne Superligasæson.
Blågul sejr, hvis der scores først?
Ud af de 87 tidligere Superligakampe mod AGF har Brøndby IF scoret først i 46 tilfælde, hvilket har resulteret i 41 sejre og fem uafgjorte – og Brøndby IF er dermed ubesejret mod AGF, hvis de scorer kampens første mål.
Farlige sidste minutter
De tre farligste minuttal i Superligakampene mellem Brøndby IF og AGF er det 90. minut (ni mål), det 81. minut (syv mål) og det 62. minut (syv mål).
Dommerne
Søndagens kamp dømmes af Morten Krogh. Den 33-årige Krogh har dømt 10 Superligakamp i denne sæson, og har i alt dømt 91 Superligakampe.
Brøndby IF har været med i 11 af Morten Kroghs 91 Superligakampe. Fire af disse kampe er vundet af Brøndby, tre er endt uafgjort og fire kampe er vundet af modstanderne.
Morten Krogh har dømt Brøndby IF mod AGF en gang før i Superligaen. Det var i november 2019, og her bragte Mustapha Bundu og Patrick Mortensen AGF foran 2-0, inden Kamil Wilczek et kvarter før tid reducerede til 1-2, kampens slutresultat.
Linjedommere: Jesper Dahl og Henrik Sønderby
4. dommer: Jesper Nielsen
VAR: Aydin Uslu
AVAR: Victor Skytte