
Optakt: Info og stats om AaB-Brøndby IF
17.03.2022 09:16
AaB vs Brøndby IF
Aalborg Portland Park
22. runde af 3F Superligaen 2021/22
Dommer: Jens Maae
Kickoff: 20. marts kl. 14:30
TV: TV3 Sport og Viaplay
Liveupdate: BrøndbyLive på Twitter
Karantæne
Malthe Højholt (AaB)
Rasmus Thelander (AaB)
Karantæne ved næste advarsel
Kristoffer Pallesen (AaB) ved en mild forseelse
Simon Hedlund (BIF) ved en mild forseelse
Henrik Heggheim (BIF) ved en mild forseelse
Josip Radosevic (BIF) ved en middel forseelse
Andreas Maxsø (BIF) ved en grov forseelse
Kevin Tshiembe (BIF) ved en grov forseelse
Superliga-form
AaB: V-U-T-V-T
Brøndby IF: U-V-V-V-V
Seneste fem indbyrdes Superliga-opgør
26.09.2021 Brøndby IF 2-1 AaB
07.02.2021 Brøndby IF 1-1 AaB
01.11.2020 AaB 2-1 Brøndby IF
19.07.2020 Brøndby IF 0-1 AaB
05.07.2020 AaB 2-0 Brøndby IF
Vinkler om kampen
Indbyrdes overtag
Brøndby IF har mødt AaB 96 gange i Superligaen, og statistikken siger 37 sejre til Brøndby IF, 29 uafgjorte og 30 nederlag samt en målscore på 138-130 set med Brøndby IF’s øjne.
Nummer 50
Kampen på søndag er Brøndby IF’s udekamp nummer 50 i Superligaen mod AaB.
Svær udebane
De foregående 49 Superligaudekampe mod AaB er endt med 15 Brøndby-sejre, 12 uafgjorte og 22 AaB-sejre. Målscoren er 60-81 i AaB's favør.
12 i træk
Brøndby IF har scoret i deres seneste 12 Superligakampe. Seneste opgør uden scoring var 0-1-kampen mod SønderjyskE tilbage i september 2021.
Tre nederlag i træk
Brøndby IF har tabt de seneste tre gange, de har mødt AaB i en Superligakamp i Aalborg.
51 gange med blågul første scoring
Brøndby IF har scoret først i 51 af de 96 tidligere Superligakampe mod AaB med 33 sejre, 14 uafgjorte og fire nederlag som resultat. Omvendt har AaB scoret først i 40 tilfælde, hvilket for Brøndby IF har resulteret i fire sejre, ti uafgjorte og 26 nederlag.
Datoen 20. marts
Syv gange tidligere har Brøndby IF spillet Superliga på datoen 20. marts. De syv kampe er to Brøndby-sejre, tre uafgjorte og to nederlag. Seneste Superligakamp på datoen 20. marts var i 2016, hvor Brøndby IF hjemme spillede 0-0 mod Esbjerg fB.
Mange målscorere
Brøndby IF har scoret 30 mål i denne Superligasæson. Mikael Uhre er stadig topscorer med 11 træffere, mens de resterende 17 mål er fordelt på 13 spillere, og Christian Cappis er aktuel topscorer i truppen med tre mål.
30 blågule mål
De 30 Brøndby-mål i denne sæson er fordelt 16-14 på 1. og 2. halvleg. Defensiven har lukket 21 mål ind, her er ti af dem scoret før pausen mod 11 mål efter pausen.
Flere end 500.000 tilskuere til alle opgør?
Skulle der komme minimum 9.912 tilskuere på søndag, vil man passere 500.000 tilskuere til de 50 Superligakampe i Aalborg mellem AaB og Brøndby IF.
Flest clean sheet for AaB
Inden den sidste kamp i grundspillet er Brøndby IF noteret for seks clean sheets, hvilket er to færre end AaB.
Føring giver point
11 gange i denne Superligasæson er Brøndby IF kommet foran 1-0, og hver gang er det endt med point. Syv af kampene er endt med Brøndby-sejr, mens de resterende fire kampe alle er endt i en pointdeling.
Mulighed for comeback
Ti gange er Brøndby kommet bagud 0-1 i løbet af de første 21 Superligakampe. Fire kampe er dog vendt til sejr, tre er endt uafgjort og tre endte med et nederlag. En af de kampe, hvor 0-1 blev vendt til sejr, var i tiende spillerunde. Her bragte Louka Prip AaB foran i første halvleg, men efter pausen lynede Mikael Uhre to gange, og dermed vandt Brøndby IF kampen 2-1.
Kamp nr. 99 for Hedlund?
Kommer Simon Hedlund i aktion, vil han nå op på 99 Superligakampe for Brøndby IF – og indhenter dermed den skadede Kevin Mensah, der altså vil spille sin Superligakamp nummer 100 for de blågule, når han er blevet sin skade kvit.
Dommerne
Søndagens dommer er den 40-årige Jens Maae. Han har dømt i Superligaen i 11 sæsoner, og da han senest dømte en Superligakamp - 4. marts 2022, da FC Midtjylland vandt 3-1 over Viborg FF - rundede han 180 kampe i landets bedste række.
Ud af de 180 kampe har 30 af dem været med deltagelse af Brøndby IF. Her har de blågule vundet 14 af kampene, spillet 10 uafgjorte og tabt seks gange. Maae har i de 30 Brøndby-kampe uddelt 109 kort, fordelt på 104 gule og fem røde kort, hvoraf tre af dem er givet til Brøndby-spillere.
Jens Maae har to gange før dømt AaB mod Brøndby IF i Superligaen, og begge gange vandt hjemmeholdet en 1-måls-sejr. AaB med 1-0 i februar 2015 og Brøndby IF med 2-1 i august 2019.
Linjedommere: Lars Hummelgaard og René Risum
4. dommer: Patrick Remon Gammelholm
VAR: Aydin Uslu
AVAR: Lars Rix