
Joe Bell udtaget til New Zealands landshold
12.03.2022 07:30
Senere denne måned spiller det newzealandske landshold VM-kvalifikation for Oceanien, og her er Joe Bell blevet udtaget.
Midtbanespilleren er en del af en stor trup bestående af 30 spillere, som skal forsøge at sparke New Zealands landshold til VM i Qatar.
Selve turneringen består af i alt otte hold og spilles ligeledes i Qatar med start 17. marts. Den endelige vinder skal så spille mod nummer fire fra CONCACAF's VM-kvalifikation om en plads ved slutrunden senere på året.