Det sagde vi efter sejren over Silkeborg IF

06.03.2022 20:24

Vi vandt vores niende Superligasejr i træk mod Silkeborg IF denne søndag aften, da Mathias Kvistgaarden blev matchvinder med sit 1-0-mål.

Vi har samlet reaktioner fra kampens hovedpersoner.

Du kan se alle reaktioner på sejren her.

Mads Hermansen 

- Det var hårdt arbejde i dag, og en fantastisk arbejdsindsats af holdet. Jeg synes generelt, at vi altid har en stabil organisation, og vi ved, at vi er svære at score i mod. 

- Det er altid dejligt at hjælpe holdet. Det var dejligt at holde nullet endnu engang. 

Mathias Kvistgaarden

- Da jeg kommer ind får jeg at vide, at jeg skal ind og arbejde røven ud af bukserne - og det ved jeg, at jeg kan. 

- Den kommer på bagerste stolpe til et frit mål, og der er jeg nærmest 100 procent sikker på, at det bliver et mål. Jeg havde drømt om det her i rigtig lang tid, og det har jeg virkelig ventet på. 

Niels Frederiksen

- Vi følte ikke, at vi var i kontrol - specielt ikke i første halvleg. Det var svært at fange dem i presset, og de spiller for hurtigt rundt om os. De er dygtige i spillet, og især på den her kunstbane.

- De sidste ti minutter begynder vi at få lidt chancer, og vi får tvunget det lidt over til vores fordel, som den eneste periode i kampen. Vi kan også være meget tilfredse med endnu et clean sheet.

Du kan se alle reaktioner på sejren her.